You are here

Kulturkur

  • Forside Kulturkur

    Nyt og spændende kulturtilbud til dig der er ramt af stress

Spændende kulturtilbud til dig som er sygemeldt med stress

Er du sygemeldt på grund af stress, eller har du udviklet stress på grund af sygdom? Har du lyst til at deltage i et pilotprojekt, hvor du gennem kulturoplevelser og kulturaktiviteter kan fjerne fokus fra sygemeldingen, og få succesoplevelser sammen med andre, som er i samme båd som dig?

Så er ’Kulturkur’ et tilbud for dig.

Vi mødes 1 gang om ugen i ca. 2-3 timer i 4 uger. Desuden er der en enkelt aften, hvor vi ser en teaterforestilling sammen.

Programmet indeholder teater- og kunstmuseumsbesøg, besøg af musikere, som giver smagsprøver på deres kunnen, og meget mere.

Du vil også selv få mulighed for at afprøve forskellige kulturaktiviteter, i selskab med dygtige undervisere.

Du behøver ikke at have talent eller erfaring inden for de forskellige kulturaktiviteter. Alle kan være med, hvis blot lysten og nysgerrigheden er til stede.

Alt foregår i en stille og rolig atmosfære, og der vil naturligvis være tid til socialt samvær og hygge med kaffe og kage.

Program

Vi har sammensat et spændende program, hvor vi når vidt omkring i kulturens verden.

15/1 kl. 12-15

Koncert og korsang. Vi får besøg af musikere fra Copenhagen Phil som giver en minikoncert, og bagefter er der workshop i korsang.

21/1 kl. 19.00

Teaterbesøg. Vi går i teatret og ser en forestilling sammen.

22/1 kl. 12-15

Drama – Vi snakker om den forestilling, som vi så sammen, og prøver lette, sjove øvelser, i bl.a. kropssprog med en skuespiller.

29/1 kl. 12-15

Guidet fælleslæsning og Podcast – Vi læser noveller sammen og snakker om indhold og de tanker den sætter i gang hos jer.

Bagefter lytter vi til en podcast og snakker om dens indhold, og de virkemidler som den benytter sig af.

5/2 kl. 12-15

Kunstudstilling på Arken. Vi besøger en kunstudstilling på Arken, og derefter er der workshop med en af Arkens medarbejdere.

Hvor

Vallensbæk Kultur- & Borgerhus et besøg på Arken og en teatertur.

Pris

Tilbuddet er gratis, og vi sørger for billetter og forplejning.

Tilmelding

Du skal have en henvisning fra din læge, og derefter kontakte Center for Sundhed Kultur og Fritid på 47974158

Har du spørgsmål, så kontakt Remi Lewerissa som er projektleder på Kulturkur.

 rel@vallensbaek.dk  eller 47974158

Kontakt

Sidst opdateret 06.11.2018