You are here

Kurser og tilbud

  • personer, der sidder i sal

    Fotograf: Loui Stampe Lund

Læs lidt om kurser og tilbud indenfor frivilligt arbejde

Der er et væld af kurser, uddannelser og tilbud ift. frivillighed/frivillige, hvilket er rigtig godt, idet kompetenceudvikling indenfor frivilligt arbejde er mindst lige så relevant som indenfor "almindeligt arbejde". Dette er derfor ikke en fyldestgørende liste, men et udpluk og opmærksomhed på udvalgte. Udfordringen kan dog være, at en del af dem koster lidt. Bemærk dog at eks. Center for frivilligt socialt arbejde har en del gratis kurser.

Behov og ønsker er ofte utroligt varierende og alsidige alt efter det frivillige arbejdes karakter og indhold.

Vallensbæk Kommune har som sådan ingen faste kurser / tilbud til frivillige eller omkring frivillighed. Men når vi afholder noget, vil vi annoncere det i mediekanaler alt efter målgruppen.

Hvis du er frivillig i en forening, har flere foreninger egne kurser eller tilbud. Hvis ikke dette er tilfældet,  kan I eksempelvis fundraise penge til at afholde et specifikt kursus. Læs mere om fundraising / puljer her. Nogen gange kan man også lykkes med at finde en, der gerne stiller gratis op, ofte i egen omgangskreds.

Frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde udbyder en række kurser for frivillige og ansatte, der skal styrke kompetencerne for frivillige og ansatte. Nogen er gratis, andre koster.

Du kan læse mere om de forskellige kurser her. Der er kurser indenfor 3 kategorier. De er opdelt, da der er forskellige forhold gældende for de 3 kategorier. Det gør det lidt vanskeligere at overskue som ny bruger, men kig under alle 3 punkter, der hedder noget med kurser- så ser du dem. De har også et halvårligt katalog, der samler det hele. Det er faktisk muligt at få kurser til Vallensbæk, hvis 3 foreninger/projekter går sammen og stiller med minimum 15 deltagere. Læs også om dette på deres hjemmeside.

NGO Academy

NGO Academy er et uddannelse- og udviklingscenter for frivillige organisationer, foreninger og kommunale institutioner i Danmark, Norge og Sverige, og er grundlagt af konsulenthusene Ankerhus og Ingerfair. Alle kurser koster, men indimellem afholder de "gå hjem møder" som er gratis og afvikles i København. Læs mere her.

DGI

DGI har også for idræts- og sport foreninger et væld af tilbud, uddannelser og kurser. Læs mere her.

Center for frivilligt socialt arbejde

Centret er et landsdækkende videns- og kompetencecenter, der har til formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark.
Centret er organiseret som en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet.

Kontakt

Albanigade 54 E, 1. sal
5000 Odense
Tlf 6614 6061
Mandag - Søndag kl. 09-15.00
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4130
Sidst opdateret 11.01.2017