You are here

Fredet og beskyttet natur

Nogle naturområder er beskyttede for at bevare deres særlige karakter i landskabet

Vi beskytter udsatte naturområder er bevare områdernes særlige karakter. Her kan du læse om anlæg i det åbne land, beskyttede naturområder, fredede bygninger samt naturfredning.

PDF icon Se regulativ for Store Vejleå

PDF icon Se regulativ for Bækrenden

Nederst på siden finder du vejledning til at anvende kommunens kort, hvor du kan få et overblik over fredede og naturbeskyttede områder i Vallensbæk Kommune.

 

Naturbeskyttelse

Naturbeskyttelsesloven skal beskytte landets natur og miljø. Loven indeholder bestemmelser om generel beskyttelse af forskellige naturtyper. Det betyder, at områderne ikke må ændres uden dispensation.

Det drejer sig blandt andet om:

  • søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb
  • heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttet, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2, eller hvis de har stor betydning for beskyttelsen af dyre- og plantelivet.

Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på styrelsens hjemmeside. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter - ansvarsarter.

Natura 2000 - beskytter natur i Europa

EU arbejder med at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

Danmarks naturkanon

Danmark har en naturkanon, som indeholder 216 særligt udvalgte danske:

  • planter
  • dyr
  • blomster
  • vejr- og himmelfænomener
  • sten
  • landskabsformer
  • naturtyper
  • m. m.

Danmarks Naturkanon skal:

  • udbrede kendskabet til den danske natur
  • bidrage til at give os alle flere naturoplevelser
  • understøtte den folkelige debat om naturen
  • bruges i undervisningen - bl.a. i folkeskolen

Danmarks naturkanon er blevet til efter en indledende fase med arrangementer over hele Danmark og knap 2.000 forslag til kanon-arter. Med udgangspunkt i dette har et naturkanonudvalg udpeget kanonen. Du kan læse mere om naturkanonen på styrelsens hjemmeside, hvor du også kan se den samlede liste.

Nationalparker

En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Nationalparkerne skal tilsammen rumme de vigtigste danske naturtyper. Skove og vores åbne kulturlandskab med dyrkede marker, græsarealer og levende hegn vil også indgå sammen med landsbyer og mindre bysamfund.

En nationalpark kan omfatte både land, fjorde og arealer på havet. Fem områder i Danmark er blevet eller på vej til at blive nationalparker:

  • Nationalpark Thy - 2008
  • Nationalpark Mols Bjerge - 2009
  • Vadehavet - 2010
  • Skjoldungernes Land - 2015
  • Kongernes Nordsjælland - på vej

Du kan læse om nationalparkerne på hjemmesiden Danmarks nationalparker.

Beskyttelseslinjer

Beskyttelseslinjer beskytter forskellige landskabstyper. Der er en række regler for, hvor og hvad der må bygges i nærheden af beskyttede landskabstyper. De indebærer blandt andet, at der i nærheden af en række naturområder ikke må bygges eller ændres ved området. For alle bestemmelser gælder visse undtagelser.

Det er kommunen, som kan dispensere fra og skal holde øje med, at reglerne overholdes indenfor de fleste beskyttelseslinjer:

  • skovbyggelinje
  • fortidsmindebeskyttelseslinje
  • kirkebyggelinje
  • sø- og åbeskyttelseslinje

Sten– og jorddiger

Sten – og jorddiger er beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke ændres eller fjernes. Beskyttelsesordningen gælder for:

  • stendiger
  • offentligt ejede diger
  • diger på eller ved beskyttede naturtyper
  • diger angivet på 4 cm kort, dvs. diger, der fremgår på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort) i den seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992.

Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven og må ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde.

Du kan læse om beskyttede sten- og jorddiger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og i vejledningen.

Fortidsminder

Gravhøje, ruiner, jættestuer og andre fortidsminder er beskyttede af museumsloven og må ikke forandres eller ødelægges. Beskyttelsen gælder også, selv om der ikke er sat en fredningssten ved fortidsmindet. Det er ikke tilladt at bruge metaldetektor eller dyrke jorden på fortidsmindet og i en zone på to meter uden om.

Skibsvrag, der er ældre end 200 år, og fortidsminder på havbunden er også beskyttede. Hvis du finder sådanne, skal du indberette det til Kulturarvsstyrelsen, der er den centrale myndighed for beskyttelse af fortidsminder. Styrelsen kan desuden oplyse, hvilke fortidsminder der er på en ejendom. Kommunerne fører tilsyn med fortidsminderne og sørger for, at de ikke ødelægges af bevoksning.

Kyster og klitfredede arealer

Klitfredede arealer findes især ved Jyllands kyster. Grænserne for de fredede arealer er afmærket på stedet. Der må ikke ændres på klitfredede arealer, og det er ikke tilladt at opføre nybebyggelse eller andre faste anlæg i klitterne. Du må heller ikke ændre anvendelsen af eksisterende bebyggelse. Desuden skal bevoksningen på klitterne beskyttes.

Det er Kystdirektoratet, der tager sig af kyst- og klitbeskyttelsen. Der bliver kun givet dispensation i ganske særlige tilfælde.

Ansøg om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering, renovering eller udvidelse af større anlæg på søterritoriet.

Betegnelse ”anlæg på søterritoriet” omfatter alle faste eller forankrede etableringer/genstande, såsom lystbådehavne, tømmerflåder, fortøjningsanlæg, telekabler, rørledninger, rør m.m.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med en afgørelse om naturbeskyttelse, har du mulighed for at klage.

Den afgørelse, som du har modtaget fra myndigheden/førsteinstansen, indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.

Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet (det tidligere Natur- og Miljøklagenævn)

Sådan bruger du kommunens kort

Når du klikker dig ind på kommunens kort, får du en menu frem i venstre side.  I menuen har du mulighed for at vælge den/de kategorier, du ønsker vist på kortet. Når du har valgt kategori(er), vises de valgte områder på kortet. Klik herefter på "I" (information) i øverste bjælke og klik på det sted på kortet, hvor du ønsker yderligere information.

Forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune

Dette område varetages af Ishøj kommune for Vallensbæk Kommune som led i det forpligtende samarbejde. Det er derfor Ishøj Kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information. Se kontaktoplysningerne her på siden.

Læs mere om det forpligtende samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk Kommune.

Kontakt

Baldersbækvej 6
2635 Ishøj
Tlf 4357 7575
E-mail pvm@ishoj.dk
Sidst opdateret 04.09.2017