You are here

MadBorgerskab rykker ind i dit køkken

Normalt er MadBorgerskab rundt i kommunens skolekøkkener og undervise skoleelever, unge og familier i at lave sund og lækker mad. Men ligesom resten af Danmark er vi rykket hjem i eget køkken.

 

MadBorgerskab vil stadig gerne inspirere jer til, hvordan I kan gøre hjemmetid til køkkentid.

Nu hvor mange familier er samlet derhjemme meget af dagen, er det oplagt at bruge tiden på at lave mad sammen og lære nogle nye opskrifter at kende. Derfor vil MadBorgerskab løbende opdatere jer med inspiration til, hvordan I kan få gang i gryder og pander og mødes i køkkenet med jeres nærmeste.

Bananpandekager

Med kun 4 ingredienser kan du lave disse fristende ’Vi-hygger-derhjemme-bananpandekager’. Det tager ikke lang tid og selv de mindste kan være med til at mose banan og pynte pandekagerne. 

Hjemmelavet mayonnaise 

MadBorgerskab viser, hvordan du ganske let kan piske jeres egen mayonnaise til påskebordet. Alt du skal bruge er pasteuriserede æggeblommer, olie, salt og sennep. Herefter kan du smage til med friske krydderurter eller lave en aioli med hvidløg. Kun fantasien sætter grænser. Se med her:

Ramsløg-pesto 

Det er sæson for at gå på jagt efter ramsløg i skovbunden. Her viser MadBorgerskab hvordan du kan bruge ramsløg i en lækker pesto, som er god til pasta, pizza, sandwiches og meget andet.

Fars Køkkenskole

Normalt mødes fædre og børn i skolekøkkenet og laver lækker og sund mad sammen. Det kan vi ikke nu, så i stedet er Fars Køkkenskole rykket i privaten. Her gennemgår Sune Hybel Olsen fra Madborgerskab opskriften på kyllingefrikadeller, couscous-salat og myntedressing. 

Hent opskrifterne på kommunens hjemmeside

Kontakt

Sidst opdateret 16.04.2020