You are here

For dig med kræft

  • Platformen - for dig med kræft

    Platformen tilbyder blandt andet undervisning i sund kost for kræftramte.

Vallensbæk Kommune tilbyder gratis rådgivning og vejledning til dig, der er over 18 år, og som har eller har haft kræft.

Du kan vælge mellem følgende tilbud:

  • Åben rådgivning
  • Platformen for kræft
  • Diætistvejledning
  • Genoptræning

Åben rådgivning

Har du kræft eller har du været i behandling for kræft inden for de sidste 5 år? Eller er du pårørende til en der er syg af kræft?

Vallensbæk Kommune tilbyder gratis rådgivning til dig der er berørt af en kræftsygdom. Du kan selv booke en kort samtale med enten vores diætist eller sygeplejerske. Åben rådgivning anbefales til dig der ønsker hjælp til problemstillinger der kan opstå i et sygdomsforløb, spørgsmål, guidning eller fx et vægttjek. Vurderer vi, i samråd med dig, at der er behov for et længere forløb hos enten diætist eller sygeplejerske kan Åben rådgivning fungerer som en indgang til dette.

Du kan booke tid hos diætisten eller sygeplejersken lige her eller klikke på linket i den grønne boks herunder.

Platformen for kræft

På Platformen får du inspiration af undervisere og medkursister til at håndtere hverdagen med kræft. Der vil være fokus på fysiske gener, psykiske reaktioner, samt sociale og arbejdsmæssige problemstillinger. Målet er at give dig redskaber, der kan gøre din hverdag lidt lettere. Platformen er et forløb, der omfatter 7 møder af 3 timers varighed. Forløbet indeholder vejledning og mulighed for erfaringsudveksling. Undervisningen varetages af sygeplejersker, fysioterapeut og en klinisk diætist. Tilbuddet kræver henvisning fra egen læge eller hospital. Du er altid velkommen til at kontakte Center for Sundhed, Kultur og Fritid med spørgsmål til forløbet. 

Diætistvejledning

Har du livmoder-, tarm-,  hoved-hals-, prostata-, brystkræft eller anden kræfttype? Eller oplever du problemer med forstoppelse, diarre, vægttab, ændring af appetit eller andet, har du mulighed for at få en personlig snak med vores diætist. Læs mere om diætistvejledning her.

Genoptræning

Har du nedsat fysisk funktionsevne, kan du ansøge om et genoptræningspro- gram. Du vil blive tilbudt fysioterapi og/eller ergoterapi afhængigt af dine behov og ønsker. Terapeuterne sammensætter et program specifikt til dig. Læs mere om genoptræning her.

 

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4130
Sidst opdateret 07.06.2018