You are here

Den Gode Kammerat

Den Gode Kammerat er et tilbud til mænd over 60 år, der føler sig uønsket alene.

Tilbuddet er til mænd, der føler sig uønsket alene.  

Mænd hjælper mænd i projektet. Som deltager vil du få tilbudt at mødes med en frivillig, der ligesom dig selv er en mand over 60 år. 

I aftaler selv hvor og hvor ofte I vil mødes, men udgangspunktet er cirka en gang om ugen. Hvad I vil foretage jer sammen, er ligeledes noget, I beslutter i fællesskab. 

Uønsket alene 

Nogle gange sker der ændringer i livet, der gør, at man kan føle sig alene. Også selvom man er omringet af mennesker. 

Nogle kan føle sig uønsket alene, hvis:  

  • Ægtefællen er syg eller gået bort 
  • Du er nyligt pensioneret  
  • Du står overfor andre livsændringer  

Det er helt normalt, at man i perioder igennem livet kan mangle de input, som det kan give at have en kammerat at grine, snakke og lave ting sammen med.  

Nye venskaber kan opstå igennem hele livet. Det er bare om at gribe muligheden. 

Bliv frivillig 

Som frivillig i Den Gode Kammerat, kan man forvente at skulle mødes med sin nye kammerat cirka en gang om ugen, tid og sted aftales indbyrdes. 

Om forløbet 

  • Introduktionsforløb for frivillige tilbydes som opstart 
  • Netværksmøder med andre frivillige i projektet er en mulighed 
  • Løbende støtte og vejledning fra projektlederen tilbydes som mulighed 

Det første forløb er planlagt til at starte februar 2020, og vi modtager løbende tilmeldinger. Det varer 4 måneder, hvorefter det afklares om deltagere og frivillige ønsker at fortsætte. 

Transport skal du selv kunne klare, da der ikke indgår kørsel i tilbuddet.

Hvordan melder du dig til? 

Kontakt Tine Lemvigh

  • telefon: 51546039
  • mail: til@vallensbaek.dk  

Ved tilmelding skal du oplyse, om du ønsker at indgå som frivillig eller som deltager.  

Sidst opdateret 02.12.2019