You are here

Klima

  • Svømmehal med udspringsvippe

    Fotograf: Arkiv

    Pilehaveskolens svømmehal er blevet energirenoveret.

Vallensbæk Kommune gør en aktiv indsats for klimaet bl.a. med tiltag, der skal nedsætte CO2 udledningen.

Vallensbæk Kommune gør en aktiv indsats for miljøet og en nedsættelse af CO2-udledningen gennem tiltag i driften af bygningsmassen og udformningen af kommende anlæg.

Fra 2008 og frem til 2021 skal kommunens energiforbrug nedbringes med 31%. Kommunen får en bod på 5 millioner kroner, hvis besparelsen ikke opnås.

For at indlede en reduktion i energiforbruget i kommunens ejendomme indgik Vallensbæk Kommune i december 2008 flere såkaldte ESCO-aftaler med firmaet Dansk Energi Management A/S. Med aftalerne overdrager kommunen ansvaret for analyse af besparelsesmuligheder (energiscreening), udarbejdelse af energimærker, gennemførelse af energirenoveringer og opfølgning på energibesparelserne på en række bygninger til Dansk Energi Management A/S. Projektet finansieres af de opnåede energibesparelser, så jo større besparelser der opnås, jo flere projekter kan iværksættes.

Miljøvidenparken

Miljøvidenparken er Vestegnens nye projekthus, hvor kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner samarbejder om at udvikle og afprøve nye klimavenlige og energibesparende tiltag. På den måde kan partnerkommunerne i fællesskab forhåbentlig skabe nye løsninger på et langt højere niveau, end det ellers ville være muligt for en enkelt kommune.

Miljøvidenparken blev stiftet som forening i sommeren 2007 som et samarbejde mellem Albertslund Kommune, Dansk Byggeri, COWI, Teknologisk Institut og VEKS, med medlem af Folketingets energiudvalg Anne Grete Holmsgaard som formand for bestyrelsen. September 2009 åbner Miljøvidenparken som center beliggende i Albertslund med egne ansatte og med en lang række partnere bag sig; herunder 7 kommuner i Københavns Vestegnsarbejde samt store entreprenørvirksomheder, arkitekter, rådgivende ingeniører, forsyningsselskaber, producenter, organisationer og forskningsinstitutioner.

Sådan bruger du kommunens kort

Når du klikker dig ind på kommunens kort, får du en menu frem i venstre side.  I menuen har du mulighed for at vælge den/de kategorier, du ønsker vist på kortet. Når du har valgt kategori(er), vises de valgte områder på kortet. Klik herefter på "I" (information) i øverste bjælke og klik på det sted på kortet, hvor du ønsker yderligere information.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4000
Vagt 2673 7225
Sidst opdateret 22.06.2016