Når du skal have hjælp til MitID i borgerservice
For at få hjælp til MitID i Kultur- & Borgerhuset, skal du kunne bevise, hvem du er.
Det skyldes, at der i MitID er høje krav til, at man kan dokumentere sin identitet, bl.a. for at undgå identitetstyveri.
Skal du have hjælp til MitID i borgerservice, skal du:
- Medbringe gyldig legitimation (se mere nedenfor)
- Svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registreret)
Det er KUN dig selv, som må svare på spørgsmålene.
- Eller i stedet for kontrolspørgsmål, medbringe et vidne (læs om krav til vidne nedenfor), som kan bekræfte, at du er dig.
Er der ikke nok data om dig i CPR-registret (vurderes af MitID systemet), SKAL du medbringe et vidne.
Hvad er kontrolspørgsmål?
Kontrolspørgsmålene stilles ud fra de registrede data i CPR-registret om dig.
Kontrolspørgsmål kan f.eks. handle om: forældre, børn, adresser, navne og flytninger.
Alle informationer kan du selv finde her (Åbner borger.dk), hvor du skal bruge dit MitID.
Du kan med fordel gøre dig bekendt med dine data, inden du møder op.
Hvad er et vidne?
Et vidne er en person, som møder op sammen med dig i Borgerservice og kan bekræfte, at du er dig.
For at være vidne, skal personen være fyldt 18 år, og have haft MitID i mere end 30 dage.
Vidnet skal medbringe gyldig billedlegitimation (som udgangspunkt pas eller dansk kørekort) og sit MitID.
Er der ikke dansk CPR-nummer på den gyldigebilledlegitimation, skal der medbringes dokumentation på det danske CPR-nummer(se gyldig legitimation uden billede).
En person kan højest være vidne 3 gange inden for 120 dage.
MitID på sikringsniveau høj
Der er i øjeblikket ikke mange kommuner som kan udstede MitID på sikringsnniveau høj.
Hvis du skal bruge MitID på sikringsniveau høj, skal du kontakte MitID supporten, som har listen over kommuner.
Du kan ikke få lavet MitID på sikringsniveau høj i Vallensbæk Kommune endnu.