Lokalhistorie på kirkegården
Arrangementet starter ved Vallensbæk Kirke hvorfra deltagerne går ind på kirkegården.
Vi går rundt på kirkegården og ser de forskellige afdelinger. Vi vil bl.a. besøge lapidariet hvor der bliver fortalt om de bevarede gravsten, og om hvorfor man bevarer gravsten. Et lapidarium er et område, oftest i forbindelse med en kirkegård, hvor særligt bevaringsværdige minde- og gravsten opstilles. Lapis betyder sten og et lapidarium er en udstilling eller samling af sten.
Foreningens bestyrelsesmedlem Benny Mortensen, der er en erfaren lokalhistoriker, vil fortælle om lapidariet og de bevarede gravsten. Foreningens formand Ingolf Mathiesen vil gå rundt på kirkegården med dagens deltagere.
Efter kirkegårdsvandring går vi cirka kl. 16 til Missionshuset Zion hvor der vil være kaffe og brød.
I Missionshuset Zion møder vi Hans Erik Henriksen og frue. De ved alt hvad der er værd at vide om huset og dets virke.
Missionshuset der er fra 1896 har sin egen interessante historie som deltagerne naturligvis bliver orienteret om.
Har du fået lyst til at deltage? Alt det koster er en tilmelding, så de frivillige ildsjæle ved at du kommer. Du kan tilmelde dig her.
Hvem kan deltage?
Arrangementet er for alle.
Hvor og hvornår?
Fredag d. 29. september kl. 15-17 ved Vallensbæk Kirke.
Hvem inviterer?
Vallensbæk Lokalhistoriske Forening
Om Åbent Fællesskab
Få øjnene op for en ny aktivitet i dit nabolag, mød engagerede mennesker og se, hvad Vallensbæk også har at byde på. I uge 38 og 39 forvandles Vallensbæk til et tag-selv-bord af arrangementer og oplevelser – alt sammen båret af lokale ildsjæle.
Du kan du vælge mellem mere end 50 forskellige aktiviteter – helt kvit og frit. Du kan prøve alt fra saunagus, filt og spejder til sejlads, rulleskøjteløb og fællesspisning. Alle aktiviteter er gratis at deltage i, men husk at tilmelde dig her.