Har du et barn med en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i hverdagen, så kan du og din familie få støtte og hjælp af Vallensbæk Kommune. Målet er, at både dit barn og I som familie kan leve et så normalt hverdagsliv som muligt.
Hjælpen kan bl.a. være:
- Almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap.
- Tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
- Hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Du kan kontakte din børne- og ungerådgiver i Voksen, Familie og Forebyggelse direkte. Hvis du er i tvivl om, hvem der er din rådgiver, kan du kontakte Voksen, Familie og Forebyggelse.
Læs mere om kommunens tilbud og forpligtelser i nedenstående og på Borger.dk.
Hvis du som forælder ønsker at få kontakt til andre forældre til et barn med handicap, kan det være, det lokale netværk er noget for dig.
Find forældrenetværk for forældre til børn med handicap i Vallensbæk på Facebook.