Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landdækkende register, der indeholder oplysninger om samtlige bygninger og boliger i landet.
Det er de faktiske fysiske forhold om arealer, anvendelse m.v., som er registeret i registret. Registreringen er således ikke i sig selv et udtryk for, om de nævnte forhold er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser.
Ejeren af en ejendom har pligt til afgive oplysninger til registret, som føres i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Det skal i den forbindelse præciseres, at dette også er gældende for de bygninger der kan opføres uden anmeldelse/byggetilladelse samt for øvrige ændringer af data registreret i BBR.
Oplysningerne danner grundlag for beregning af boligstøtte og anvendes i forbindelse med de offentlige ejendomsvurderinger m.m. og kan udskrives på en BBR-meddelelse.
Hent BBR-meddelelsen i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus eller udskriv den på OIS´ hjemmeside.
Læs mere om bygnings- og boligregistret på BBR´s hjemmeside.
Synlige husnumre
Ifølge BBR-loven har ejeren af en ejendom ansvaret for at opsætte tydelige husnummerskilte, som passer med de adresser kommunen har fastsat.
Har du ændringer eller rettelser til din BBR, kan du kontakte Center for Teknik.
Sund bolig
Hent hjælp til at løse og forebygge problemer med radon, legionella og skimmelsvamp i din bolig.