Vallensbæk Kommune kan tilbyde dig job på særlige vilkår hvis du har væsentligt nedsat arbejdsevne, mindre end 5 år til pensionsalderen eller du ikke kan varetage et normalt job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Henholdsvis fleksjob, seniorjob eller revalidering.
Fleksjob
Kommunen kan bevillige dig fleksjob, hvis du på grund af sygdom ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere. Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, men du må ikke være berettiget til førtidspension.
Når du er godkendt til fleksjob, har du ret til ledighedsydelse, indtil du bliver ansat i et fleksjob. Du får også ret til ledighedsydelse, hvis du bliver ledig fra et fleksjob.
Når du modtager ledighedsydelse, skal du møde til jobsamtaler med dit jobcenter mindst 4 gange inden for de første 6 måneder. Herefter skal du møde til jobsamtaler, når jobcenteret mener, at der er behov for det. Du har også ret til selv at bede om at komme til jobsamtale i jobcenteret. Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund har du desuden ret til at deltage i et jobrettet uddannelsesforløb inden for de første ni måneders sammenlagte ledighed.
Du skal selv aktivt søge job, lægge dit CV på Jobnet og deltage i de tilbud, jobcentret giver, herunder et tilbud om fleksjob. Du kan få hjælp af dit jobcenter til at finde et fleksjob eller få gode råd til din jobsøgning.
Den højeste sats for ledighedsydelse svarer til 89 procent af højeste dagpengesats, dvs. 18.137 kr. (2024) pr. måned. Du vil få udbetalt den højeste sats for ledighedsydelse, hvis du opfylder en af disse betingelser, når du bliver godkendt til et fleksjob:
- Du ville være berettiget til barselsdagpenge eller sygedagpenge
- Du modtager sygedagpenge
- Du deltager i revalidering efter Min Plan
- Du modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få den højeste sats for ledighedsydelse, modtager du i stedet et beløb på niveau med kontanthjælp:
- Hvis du er forsørger, modtager du 16.382 kr. (2024) pr. måned.
- Hvis du er ikke-forsørger, modtager du 12.326 kr. (2024) pr. måned.
Hvis du har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, får du ret til ledighedsydelse på 89 procent af dagpenges højeste beløb.
Størrelsen af din ledighedsydelse bliver ikke påvirket af din ægtefælles indkomst eller af, om du har formue.
Du har ret til at holde ferie med ledighedsydelse allerede det første ferieår, du er ansat i et fleksjob eller er ledig og søger et fleksjob.
Ferieåret går fra 1. september til 31. august. Har du modtaget ledighedsydelse hele ferieåret optjener du 5 ugers ferie. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Du skal afholde ferie med ledighedsydelse, inden ferieafholdelsesperioden slutter, det vil sige 4 måneder efter ferieårets udløb. Du kan ikke overføre din ferie med ledighedsydelse fra et ferieår til det næste.
Feriepenge, som du har optjent i et tidligere job, trækkes fra det antal dage, som du kan holde ferie med ledighedsydelse i. Men det gælder kun, hvis din optjente ferie og din ret til feriedage med ledighedsydelse sammenlagt bliver mere end 25 feriedage.
Du skal søge om ferie hos kommunen, senest 14 dage før din ferie begynder. Hvis du først kontakter jobcentret, efter ferien er startet, har du først ret til ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor du har kontaktet jobcentret.
Du kan finde ledige fleksjob på jobnet.dk, men de allerfleste fleksjob bliver ikke slået op. Derfor er det en god idé at bruge dit netværk og søge uopfordret. Mange stillinger, der er slået op som almindelige deltidsstillinger, bliver også til fleksjob. Det er derfor en god idé også at søge på disse stillingopslag.
Måske skal du skifte branche, fordi du ikke længere kan arbejde inden for det område, hvor du tidligere har arbejdet. Hvis du er i tvivl om, hvad du kunne tænke dig at arbejde med, kan du komme i praktik på en virksomhed for at afprøve, om det er noget for dig.
Din arbejdstid og dine skånehensyn vil afhænge af dine konkrete arbejdsopgaver og af, hvordan opgaverne bliver tilrettelagt. Derfor er det noget, du og din arbejdsgiver må finde ud af i fællesskab.
Overvej også, hvordan du kan fortælle om dine skånebehov på en positiv måde.
Når du bliver tilbudt et fleksjob, skal du henvende dig til din kontaktperson i dit lokale jobcenter. En medarbejder fra jobcentret skal godkende fleksjobbet og vurdere din arbejdsevne i jobbet.
Et fleksjobbevis kan gøre det lettere for dig at søge et konkret job. Fleksjobbeviset fortæller en arbejdsgiver, at du er godkendt til et fleksjob, og hvilke skånebehov du har. På beviset står der også nogle generelle informationer om fleksjobordningen.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, inden 4 uger efter at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Seniorjobordning
Har du opbrugt din dagpengeret, og har du samtidig højst fem år til efterlønsalderen? Så kan du have ret til et seniorjob.
Hvis du er ledig, betaler til efterlønsordningen, og der højst er 5 år, til du når efterlønsalderen, kan du have ret til et seniorjob i din bopælskommune.
Hvis du har ret til et seniorjob, vil din a-kasse cirka 3 måneder, før din dagpengeperiode udløber kontakte dig. A-kassen vil orientere dig om muligheden for at få et seniorjob.
Du skal herefter selv sende en ansøgning til kommunen, som senest skal være modtaget 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber. Du kan tidligst sende ansøgningen 3 måneder før din dagpengeret er opbrugt. I ansøgningen til kommunen anmoder du om et seniorjob. Kommunen indkalder dig efterfølgende til en samtale. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtalen med dig og tager så vidt muligt hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Du bliver ansat på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
For at komme i betragtning til et seniorjob, skal du opfylde en række betingelser. Du skal:
- være ledig
- fortsat være medlem af en a-kasse
- fortsat indbetale efterlønsbidrag
- kunne opfylde anciennitetskravet for at få efterløn, når du når efterlønsalderen
- have opbrugt dagpengeretten, tidligst 5 år før du når efterlønsalderen.
Mens du er i et seniorjob, optjener du ikke ret til dagpenge. Du skal desuden stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis dit jobcenter henviser dig til et ordinært job.
Når du rammer efterlønsalderen og dermed har ret til efterløn, ophører dit seniorjob. Men dit seniorjob ophører tidligere, hvis du ikke længere vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen, på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til din a-kasse, eller fordi du er udmeldt af a-kassen. Det samme gælder, hvis du vælger at hæve dit efterlønsbidrag, inden du når efterlønsalderen.
Endelig vil seniorjobbet ophøre, hvis du afslår et rimeligt arbejde, som jobcenteret henviser til.
Du kan også miste din ret til seniorjob, hvis du bliver afskediget som følge af, at du har misligholdt din ansættelsesaftale..
Du har mulighed for at klage over en række af kommunens afgørelser vedrørende seniorjob. Hvilke afgørelser du kan klage over, fremgår af Lov om seniorjob. Du skal klage senest 4 uger efter afgørelsen. Når du har klaget, skal kommunen genvurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Afhængigt af hvad klagen og afgørelsen handler om, har kommunen enten 5 arbejdsdage eller 4 uger til at genvurdere afgørelsen, inden klagen videresendes til Ankestyrelsen.
Revalidering
Hvis du af fysiske, psykiske eller sociale årsager har været ude for arbejdsmarkedet i længere tid, kan revalidering være en mulighed for komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for dig, som ikke længere kan varetage dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager.
For at få støtte til revalidering:
- skal du have begrænsninger i arbejdsevnen
- skal der være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse
- må der ikke være andre tilbud, fx efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (som fx et tilbud om ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud), der kan hjælpe dig med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunen træffer afgørelse om revalidering efter en konkret vurdering.
Det er kommunen, der skal tage stilling til, om revalidering er en mulighed for dig.
Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde Min Plan. Min Plan skal blandt andet beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.
Du kan finde flere informationer om reglerne for revalideringstilbud, fx godkendelse af revalideringen, indholdet af Min Plan osv. på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
For at kunne afklare disse spørgsmål skal du ofte igennem en forrevalidering. Personer, som er i målgruppen for revalidering, men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få tilbud med et beskæftigelsesmodnende eller afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes. Forrevalidering kan bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering.
Økonomi under forrevalideringen
Under en forrevalidering får du udbetalt samme ydelse som umiddelbart før forrevalideringen. Det kan fx være kontanthjælp, sygedagpenge eller løn under sygdom.
En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Men det kan også være virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.
Virksomhedspraktik tilbydes normalt, hvis du har erhvervserfaring og består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.
Under praktikken får du revalideringsydelse eller i særlige tilfælde den overenskomstmæssige løn.
Revalidering kan også foregå via ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver – såkaldt virksomhedsrevalidering.
Ordningen bruges normalt, hvis du har meget erhvervserfaring. Denne revalidering kan bestå i en egentlig faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.
Under forløbet får du udbetalt et beløb, der svarer til revalideringsydelsen eller i særlige tilfælde den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle område.
Revalideringsydelse svarer som udgangspunkt til det højeste dagpengebeløb, du kan få som ledig. Det vil sige 20.373 (2024) pr. måned.
Persontype |
2024 |
---|---|
Fyldt 30 år |
20.373 |
Under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet |
20.373 |
Fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn |
16.382 |
Fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn |
12.326 |
Under 25 år og ikke boende hos en eller begge forældre |
7.945 |
Under 25 år og boende hos en eller begge forældre |
3.834 |
Under 25 år og er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge |
12.326 |
Under 25 år og har en nærmere bestemt psykisk lidelse og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn |
16.382 |
Under 25 år og har en nærmere bestemt psykisk lidelse og ikke er boende hos en eller begge forældre |
12.326 |
Under 25 år og modtager den maksimale hjælp i alt ved bidragspligt over for børn inkl. tillæg |
16.382 |
Har en indtægt i 6 måneder før afgørelsen om revalidering, der i gennemsnit overstiger højeste revalideringsydelse |
20.373 |
Revalideringsydelsen nedsættes, hvis du har en anden arbejdsindtægt, som overstiger 12.000 kr. (2024) pr. år.
Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles indkomst og formue.
De nærmere bestemte psykiske lidelser omfatter diagnosticeret skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Revalidering i højst 5 år
Du kan højst få revalideringsydelse i op til 5 år. Hvis revalideringen er gået efter planen, har du fundet et arbejde og kan forsørge dig selv.
Hvis du efter overstået uddannelse/endt revalidering ikke er kommet i arbejde, kan du enten kontakte en a-kasse og undersøge, om du ved eventuelt medlemskab er berettiget til dagpenge, eller du kan kontakte kommunen og undersøge, om du er berettiget til kontanthjælp.
Hvis du ikke kan komme i arbejde, fordi du har en varig funktionsnedsættelse, kan du i dialog med kommunen få afklaret, om du opfylder betingelserne for at få et fleksjob.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.