Seniorhuset Korsagergård er et gratis og åbent tilbud, du som senior i Vallensbæk kan benytte i det omfang, du ønsker.
Er du 60 år eller derover, og har du mod på en aktiv, sund og hyggelig hverdag, så er Seniorhuset Korsagergård noget for dig.
Korsagergård er en ombygget gård, hvor hyggelige stuer, værksteder og grønne omgivelser danner rammen om spændende aktiviteter og samvær med andre mennesker.
Aktivitetscentret er brugerstyret, og vi fokuserer på dine interesser og ønsker. Har du idéer til aktiviteter, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpes ad med at gøre dit ønske til virkelighed.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere eller bare gerne vil besøge seniorhuset, så er du velkommen til at kigge forbi. Vi har åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10-15.
Du kan også kontakte seniorhusets leder, Simone Päevatalu, hvis du ønsker yderligere information.
- Tlf.: 43646029