Ukrainere kan komme til Danmark uden visum. Når de så er kommet til landet, kan de vælge enten at søge asyl eller blot tage ophold her. Vælger de at søge asyl, er Udlændingestyrelsen forpligtet til at hjælpe dem. Vælger de blot at tage ophold i Danmark, skal de selv finde steder at bo, mens de er her.
En del af hjemmesiden Ny i Danmark er målrettet ukrainske statsborgere, der opholder sig i Danmark eller som gerne vil til landet.
Her kan du blandt andet læse om betingelser for at rejse visumfrit ind i Danmark, hvordan du kommer ind i Danmark uden et biometrisk pas, om visumregler og ikke mindst hvor du kan bo, når du kommer til Danmark mv. Du kan også læse om muligheden for at søge asyl.