Vallensbæk Musikskole har et særligt tilbud hvert år til fem særligt motiverede elever om ekstra soloundervisning, hørelære og ekstra sammenspil.
Med denne linje giver vi et ekstra skub i den rigtige retning til fem dygtige elever, som udviser et ekstraordinært stort engagement.
Ansøgningsfrist 10. juni 2021. Send en mail til musikskoleleder Jens Seneberg, jen@vallensbaek.dk
Om linjen
- Aldersgrænse: 12-16 år (I særlige tilfælde også 10-18 år)
- Det er 15 min. ekstra undervisning/ugen.
- Der er obligatorisk fælles hørelære og teori 25 min/ugen (mandag eftermiddage) (medmindre man har gået på holdet før).
- Det koster 150 kr./måned i elevbetaling/medfinansiering.
- Elever ansøger selv til musikskoleleder i samhørighed med lærer og forældre.
- Der vurderes om hvem der er mest egnet ud fra niveau, alder, potentiale, ambitioner og øve-disciplin.
- Tilbuddet er kun for et år ad gangen. Herefter vurderes eleven på lige fod med alle andre om hvem der skal have pladserne skoleåret efter.
- Der bliver ved skoleårets start udarbejdet en årsplan af læreren i samarbejde med eleven og evt. forældre, hvor der vil blive stillet nogle krav til eleven om øvning og nogle klare mål som der arbejdes efter.
- I slutningen af skoleåret optrædes solo til en af musikskolens små eller store koncerter.