Fra den 28. juni til 5. juli graves en vandledning længere ned i jorden på Bækkeskovvej. Det skal den for, at den ikke bliver beskadiget, når letbanearbejdet rigtig går i gang i området.
I forbindelse med at ledningen lægges om, er det ikke muligt at køre ud på Søndre Ringvej fra Bækkeskovvej. Hvis du skal fra Bækkeskovvej ud til Søndre Ringvej, skal du køre ad Vallensbæk Strandvej. Følg skiltene.
Cyklister og gående kan dog godt komme forbi vejarbejdet og ud på Søndre Ringvej fra Bækkeskovvej.
Allerede fra den 21. juni vil der blive gravet et hul i græsarealet på det nordvestlige hjørne af krydset ind mod Kaffehaven. Det gravearbejde er forarbejdet til det, der starter på Bækkeskovvej den 28. juni.
Letbanearbejde ved Bækkeskovvej
Krydset Bækkeskovvej/Søndre Ringvej/Vejlegårdsvej skal på sigt ombygges, så der bliver plads til letbanen. I krydset skal letbanen skifte fra den vestlige side af Søndre Ringvej til den østlige side af vejen i nordgående retning. Der skal også laves plads til Strandhaven st., som kommer til at ligge i den sydvestlige side af krydset.
Få information om Letbanen direkte i din indbakke
Du kan holde dig opdateret om, hvornår der er letbanebyggeri i Vallensbæk og nabokommunerne med nyheder sendt direkte fra Letbanen.
Tilmeld dig Hovedstadens Letbanes infoservice på deres hjemmeside.