Træningsvideo med elastik
I denne video præsenterer Motions- og Sundhedskonsulent Kristian Pilborg et kort hjemmetræningsprogram, hvor du bruger en træningselastik til alle øvelser. Øvelserne har fokus på bevægelse og styrke af nakke- og skuldermusklerne. Øvelserne er gode til at mindske de smerter som kan forekomme ved at have en meget stillesiddende arbejdsdag f.eks. ved computerarbejde. Programmet tager 13 minutter.
Træningsvideo til unge og voksne
I denne video præsenterer Motions- og Sundhedskonsulent Kristian Pilborg et kort træningsprogram for unge og voksne. Har man mindre børn kan de også være med. Igennem alle øvelserne bruges egen kropsvægt og der er fokus på kondition og styrke af hele kroppen. Programmet tager 36 minutter og indeholder både opvarmning, kondition/styrke og udstrækning.
Træningsvideo til ældre
I denne video præsenterer Motions- og Sundhedskonsulent Kristian Pilborg et kort træningsprogram for dig som er 60+. Med alderen forringes ens styrke og balance gradvist. Derfor bliver du her guidet gennem forskellige øvelser, der har fokus på balance og styrke samt hånd til øje-koordination, som stimulerer hjernen til hurtigt at kunne orientere sig.
Øvelserne er med lav puls og foregår i roligt tempo. Føler du at øvelserne er for lette, så kan du justere i vægten for at øge belastningen eller udføre øvelserne hurtigere.
Træningsvideo til mødre
I denne træningsvideo præsenterer Motions- og Sundhedskonsulent Kristian Pilborg et hjemmetræningsprogram for dig, der har født for nyligt. Efter en fødsel er det vigtigt ikke at belaste kroppen med løb og hop, og derudover bør man være påpasselig ved øvelser, som belaster mavemusklerne.
I dette program bliver du guidet igennem forskellige styrkeøvelser, som foregår med lav puls, så du stille og roligt kan træne musklerne tilbage til tidligere styrke.