Milas samler skrald i naturen

"Jeg bliver ikke så sur, bare lidt øv over alle dem, der smider skrald i naturen. Det er ikke så smart. Jeg har boet i Vallensbæk i et år, og jeg bor sammen med min far og lillebror i en lejlighed i Amalieparken. Frikvarter og idræt er det sjoveste i skolen, og jeg vil gerne være dyrlæge, for jeg kan godt lide dyr. Jeg har fisk og snart får jeg en gekko. 

Det er vigtigt, at skraldet kommer i skraldespanden, for ellers forurener det og dræber mange dyr, hvis de spiser det. Hvis vi lader skraldet ligge, så er naturen helt død om 20 år. Skraldet ligger alle steder – i naturen og på vejene, og jeg finder det, når jeg går tur, og nu har jeg samlet det op i cirka et halvt års tid.

Det er mest plastik og papir, jeg finder. Så smider jeg det i skraldespanden, og hvis der er for meget, så går jeg hjem og henter en sæk, jeg kan putte det i. Der er også mange, der smider flasker i naturen, og så kommer der glasskår, og der er dyr, der skærer sig på det. De er ikke så kloge dem, der smider skrald.

Det er kun, hvis der er mega meget skrald, at jeg går forbi – ellers samler jeg altid skraldet op. Det er ikke godt for naturen og dyrene, at det ligger og flyder.

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg begyndte at samle skraldet op, men jeg har set mange af de dér programmer i fjernsynet om havet, hvor der kommer endnu mere skrald, og lige pludselig er der ikke flere arter tilbage. Vi køber heller ikke plastikposer, for det er ikke godt for naturen, og du ved ikke, om de fx bare bliver smidt i havet. Jeg har også set billeder af isbjørne, der er helt tynde, fordi de mangler føde på grund af klimaet.

Så jeg tror, det er vigtigt, at vi mennesker lige får rettet op på det. Derfor håber jeg også, at dem der har smidt alt det skrald, bliver så flove, når de læser det her. Det bedste ville være, hvis vi kunne samle en masse mennesker én dag, hvor vi sammen samlede skrald.”