"Jeg er født ved 13-kilometer-stenen i Brøndby Strand under skrig og skrål på første sal i en rød villa. Allerede i sommeren 1941 flyttede min mor og far til Vallensbæk. Der var jeg et halvt år gammel.
Nogle år senere blev mine forældre skilt. Dengang var det familien, der tog sig af de sociale problemer, så jeg blev anbragt hos en barnløs faster og onkel. Det betød, at jeg voksede op på Nørrebro, men om sommeren boede vi i sommerhus i Vallensbæk. Vi startede med at bo hos Fru Fischer, vaskekonen, indtil min faster og onkel i 1948 købte et sommerhus på Kokkedalsvej. Så lige fra jeg var fem-seks år gammel tilbragte jeg hele sommeren i Vallensbæk.
Jeg giftede mig, efter jeg havde været i militærtjenesten, og i et par år boede vi i Slotsgade på Nørrebro.
Vi havde egentlig sparret 15.000 kroner op til at købe en ny bil, men så blev min kone gravid, og vi blev enige om, at vores børn skulle ikke vokse op i Slotsgade – de skulle vokse op i fri luft - og så flyttede vi til Vallensbæk.
I 2012 flyttede jeg til Vejlegårdsparken efter at have levet alene som enkemand i fire år i et 140 kvadratmeter hus med halv kælder, 800 kvadratmeter have og 120 meter hæk og altid noget, der skulle laves og males. Til sidst tænkte jeg ’nej, slut, prut, finale – jeg flytter, mens jeg kan.’
Og selv om jeg havde svoret, jeg aldrig skulle bo i et betonbyggeri, så bor jeg stadig i Vejlegårdsparken – og er rigtig glad for det. Så Vallensbæk - det er mig."