"Koret har altid været 'mine børn'"

"Jeg tror aldrig, jeg rigtig har taget stilling til, at jeg skulle arbejde med musik – jeg er bare vokset ind i musikken, fordi alle i min familie spiller og synger. Min far er organist, min søster er organist, min fars søskende spiller musik, og i deres hjem skulle man gå til enten klaver eller guitar.

Da jeg skulle vælge uddannelse, foreslog min far, at jeg prøvede noget andet og brugte musikken som hobby, men jeg syntes ikke rigtig, jeg kunne vælge andet – musikken var bare det, jeg ville. I dag arbejder jeg blandt andet som organist i Vallensbæk og Helligtrekongers Kirke og er korleder for kirkens ungdomskor.

Det bedste ved koret er, at børnene er glade og kommer med deres frembrusende lyst til at være en del af fællesskabet. De er så fulde af energi, og så er det lige meget om der er fire eller 20 – det vigtigste er, at alle har lyst til at give den en skalle. Så går vi syngende derfra og glæder os til næste projekt.

Koret har altid været ”mine børn”. Vi laver mange ting sammen og er på korture, så vi lærer hinanden rigtig godt at kende og bliver som en lille familie, hvor store og små tager sig af hinanden.

Jeg har selv to børn, og mens den ældste nu vil spille fodbold og har mistet interessen for musikken, så synger min dreng på to et halvt år hele tiden. Det har han nok fra mig. Hvis jeg fx ser en mariehøne, kan jeg finde på at begynde at synge ’Mariehønen Evigglad’, eller hvis vi er ude og svømme, synger jeg en ”svømmesang”. På samme måde synger han også om det, der er omkring ham.

I mit hjem står flere klaverer, og vores kontor er fyldt med guitarer, ukuleler, trommedimser og små percussion, så på den måde er der er rig mulighed for musikalsk udvikling – ligesom der jo også er i koret. Her udvikler børnene sig, når de lærer at synge og at være en del af et fællesskab, og det er sjovt at være en del af den rejse. Så så længe, der er kor og børn, er jeg der også.