
Kontakt et kloakservicefirma, en autoriseret kloakmester eller din grundejerforening, hvis din kloak er stoppet, eller du har andre problemer med kloaksystemet på din egen grund.
Opstår problemer med kloakken uden for din grund, skal du kontakte HOFOR, som har ansvaret for drift og vedligeholdelse af hovedledninger og stikledninger ind til ejendommens grundgrænse. Inden for ejendommens grundgrænse er det ejerens pligt at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget. I områder med f.eks. rækkehuse kan der være specielle forhold der medfører, at det er grundejerforeningen, der har ansvaret for drift og vedligehold.