Almene boliger skal sikre, at der findes gode boliger i attraktive boligområder til alle i Danmark. En almen bolig er en lejebolig, som administreres af et boligselskab.
I Vallensbæk, er det KAB, der administrerer de almene boliger.
Hvis du søger en almen bolig i Vallensbæk, skal du derfor henvende dig til KAB. Alle, der har brug for en ny bolig, kan søge om en almen bolig.
Vallensbæk Boligselskab
Alle lejeboliger i Vallensbæk administreres af KAB, men ejes af Vallensbæk Boligselskab, som har fire afdelinger i Vallensbæk:
- Højstrupparken
- Rosenlunden
- Firkløverparken
- Seniorboligerne, Stationstorvet
Læs mere om afdelingerne på KAB's hjemmeside.
En almen bolig, kan være:
- Familiebolig
- Ungdomsbolig
- Ældrebolig
Anvisningen og udlejningen af boligerne administreres af KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København V, telefon 3363 1000.
Hvis du er interesseret i en bolig i én af disse afdelinger skal du derfor henvende dig til KAB.
Du kan ansøge om en ungdomsbolig, hvis du er studieaktiv eller tilmeldt en uddannelse. Andre unge kan også komme i betragtning, hvis de har et særligt behov.
I Rosenlunden i den nordlige del af Vallensbæk driver Vallensbæk Boligselskab 12 ungdomsboliger, som bliver stillet til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov.
Hver ungdomsbolig er på 32 m² samt et fællesrum for hver tre boliger.
Det er gratis at stå på venteliste til ungdomsboligerne.
Ansøg om en ungdomsbolig hos KAB - Bygge- og Boligadministration.
Ansøg om ungdomsbolig
Hvis du er interesseret i en ungdomsbolig i Vallensbæk Kommune, skal du henvende dig til:
KAB - Bygge- og Boligadministration
tlf.: 33 63 10 00
kab@kab-bolig.dk
www.kab-bolig.dk
Vallensbæk Boligselskab og Vallensbæk Kommune har indgået en ny aftale om udlejning af boligerne i Højstrupparken, Firkløverparken og Rosenlunden. Aftalen er gældende frem til den 31. marts 2024.
Seniorboligerne på Stationstorvet udlejes efter en særskilt aftale. Den er der ingen ændringer til.
Formålet med den nye udlejningsaftale er at sikre, at alle Vallensbæk Boligselskabs afdelinger har en blandet beboersammensætning, så alle områder er attraktive, trygge og velfungerende.
Aftalen indeholder bl.a. en prioritering af, hvem der har fortrinsret til en almen bolig.
Vi har i Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Boligselskab et ønske om at hjælpe familier, som står med skilsmisse eller tab af ægtefælle, og som mangler en bolig. Dernæst ønsker vi at hjælpe de mange ældre borgere i Vallensbæk, som ønsker en lejebolig, og de unge og studerende, der ønsker at flytte hjemmefra.
For bedre at tilgodese disse ønsker har vi ændret kriterierne for at få en lejebolig i Vallensbæk Boligselskab.
Udlejningsreglerne er fastsat i lovgivningen (almenboligloven). Inden for rammerne af lovgivningen er der fastsat en række kriterier for, hvordan boligerne udlejes.
I Vallensbæk Boligselskab udlejes boligerne efter venteliste og anciennitet på ventelisten. En stor del af boligerne udlejes efter et sæt ”fleksible kriterier”, som man skal opfylde for at få en bolig. Det er disse kriterier, der nu er ændret. Du kan se kriterierne nedenfor. Kriterierne er ens for alle tre boligafdelinger.
I Højstrupparken og Rosenlunden udlejes 3 ud af 4 ledige boliger til boligsøgende, der opfylder et af de fleksible kriterier. I Firkløverparken udlejes alle ledige boliger til boligsøgende, der opfylder et af kriterierne.
Der er ikke krav om, at man skal opfylde de fleksible kriterier, hvis man er intern ansøger til en anden bolig i sin nuværende afdeling.
Der er fortrinsret til hver anden ledige bolig for beboere, der allerede bor i en af Vallensbæk Boligselskabs boliger.
Den nye udlejningsaftale rummer også nye regler vedrørende kommunens anvisning af almene boliger i Højstrupparken, Rosenlunden og Firkløverparken til personer, der er i en særlig boligsocial situation.
I Højstrupparken og Rosenlunden har kommunen anvisningsret til hver 4. af de ledige boliger på 2 rum eller større. I Højstrupparken har kommunen anvisningsret til hver anden ledige bolig med ét rum. Kommunen har ikke ingen anvisningsret til boliger i Firkløverparken.
Vallensbæk Kommune har i perioden frem til den 31. marts 2024 mulighed for at bruge indtil 7 boliger i Vallensbæk Boligselskab til boligsocial anvisning. Kriterierne for disse boliger er fastsat af Kommunalbestyrelsen og kan læses på kommunens hjemmeside www.vallensbaek.dk. Kommunen og boligselskabet aftaler dette efter behov.
Fleksible kriterier
- Vallensbækborger med barn efter brudt samliv eller partners død
Du er i fast arbejde*, bor i Vallensbæk Kommune og har mindst ét barn i en af kommunens skoler/dagtilbud. Du har efter din ægtefælles/samlevers død eller ophævelse af samliv (separation, skilsmisse, brudt parforhold) brug for en ny bolig. Ved brudt parforhold uden forudgående ægteskab kræves, at parterne har haft fælles bopæl i mindst 5 år. Man er kun omfattet af dette kriterium i op til ét år efter samlivsophævelsen.
- Vallensbækborger efter partners død
Du bor i Vallensbæk Kommune og har efter din ægtefælles/partners død brug for en ny bolig.
- Ung Vallensbækborger i arbejde eller under uddannelse
Du bor i Vallensbæk Kommune og ønsker at flytte hjemmefra i forbindelse med start på fast arbejde* eller uddannelse. Du har fortrinsret til 1-rumsboligerne i Højstrupparken og Firkløverparken, men indgår ellers i den prioriterede rækkefølge.
- Vallensbækborger med folkepension eller handicap
Du bor i Vallensbæk Kommune, og du eller din ægtefælle/partner modtager folkepension, eller du eller din ægtefælle/partner eller et medlem af husstanden har et væsentligt og varigt bevægelseshandicap. Du ønsker en bedre egnet bolig.
- Vallensbækborger i kommunen med fast arbejde
Du bor i Vallensbæk Kommune, og både du og din eventuelle ægtefælle/partner har fast arbejde*.
- Har fast arbejde i Vallensbæk og ønsker at flytte hertil
Både du og din eventuelle ægtefælle/partner har fast arbejde*, heraf den ene inden for Vallensbæk Kommunes område, og I ønsker at flytte til kommunen.
- Har fast arbejde og ønsker at flytte til Vallensbæk
Du og din eventuelle ægtefælle/partner har fast arbejde*, og I ønsker at flytte til kommunen.
*Ved ”fast arbejde” forstås fast arbejde i mindst 30 timer om ugen de seneste 3 måneder. Boligsøgende der er på efterløn eller tjenestemandspension sidestilles med boligsøgende i ”fast arbejde”.
Henvendelse vedrørende opskrivning og udlejning efter aftalen om anvisning og fleksibel udlejning kan rettes til KAB på tlf. 336310 00 eller mail kab@kab-bolig.dk. Drejer din henvendelse om indholdet af aftalen kan henvendelse ske til chefjurist Julie Rothe (4797 4048) Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommunes anvisningsret
Almene boliger bliver opført med et bidrag på 10% fra den kommune, de ligger i, og kommunen kan så disponere over hver fjerde ledige lejlighed, som den kan henvise borgere til. Dermed spiller almene boliger en vigtig social rolle i samfundet.
Kommunen kan kun anvise boliger ud fra nogle bestemte fastsatte kriterier.
Vallensbæk Kommune får stillet hver fjerde af de almene lejeboliger til rådighed til løsning af såkaldte boligsociale opgaver. Der er i januar 2014 vedtaget nye retningslinjer for kommunens anvisning, således at Vallensbæk Kommune fremover anviser boliger til personer med folkeregisteradresse i kommunen, som efter en konkret vurdering har et boligsocialt problem.
I vurderingen lægges blandt andet vægt på følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge):
- Flygtninge, som er visiteret til kommunen, og som kommunen efter integrationsloven er forpligtet til at skaffe en bolig i kommunen.
- Borgere, der udskrives fra krisecenter
- Borgere, der udsluses fra herberg eller bofællesskab for udviklingshæmmede, psykisk syge eller lignende
- Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling anses for at have gavn af egen bolig
- Børnefamilier med særligt (akut) behov pga. barnets handicap
- Unge mellem 18 og 25 år, som udskrives fra institution eller familiepleje
- Borgere, der som led i "exitprogram" skal hjælpes ud af en kriminel løbebane
Kommunen bruger først anvisningsretten, hvis alle andre muligheder er udtømt. Du kan kun komme i betragtning til en bolig, når du har udtømt dine muligheder for selv at finde en permanent bolig gennem opskrivning i almene boligselskaber, privat udlejning m.m.
Det er dit eget ansvar at finde en permanent bolig. Kommunen kan kun i særlige situationer benytte anvisningsretten.
Det er Socialservice i kommunen, der konkret vurderer, om du kan blive opnoteret på den sociale boligliste.
Du kan ikke blive skrevet op til de boliger, som Vallensbæk kommune får stillet til rådighed til løsning af boligsociale opgaver i kommunen. Disse boliger bliver anvist ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet på det tidspunkt, hvor boligen bliver ledig. Det er Socialservice, der står for vurderingen, og der er ikke mulighed for at klage over vurderingen.
Vallensbæk Kommune kan ikke hjælpe boligsøgende der:
- flytter til kommunen med et forudsigeligt problem, for eksempel tager ophold hos familie, bekendte eller lignende
- indgår et periodebestemt eller midlertidigt lejemål
- tilmelder sig ulovligt på en adresse
- flytter til en bolig, som man allerede på indflytnings-tidspunktet ved er uegnet i forhold til størrelse, økonomi eller lignende.
Vallensbæk Boligselskabs (KAB) almene boliger skal først og fremmest komme Vallensbækborgere til gode. Derudover ønsker kommunen at gøre en aktiv indsats for, at boligområderne fortsat er attraktive. Derfor har kommunalbestyrelsen i samarbejde med KAB fastsat nogle kriterier, som KAB fordeler boligerne efter. Størstedelen af de almene boliger bliver derfor udlejet til borgere i Vallensbæk, der opfylder et af disse kriterier.
Du kan læse mere om disse kriterier på KABs hjemmside
https://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/venteliste-og-ventetid/fleksible-kriterier#350
Når KAB har vurderet, at du er berettiget til en bolig, skal du godkendes af Vallensbæk Kommune, som kræver at alle disse kriterier er opfyldt:
- Der må ikke bo flere end to personer pr. beboelsesrum i lejligheden.
- Huslejen må ikke overstige halvdelen af husstandsindtægten.
- Du må ikke have ubetalt forfalden gæld til Vallensbæk Boligselskab.
- Du må ikke tidligere være opsagt fra et lejemål i Vallensbæk Boligselskab på grund af overtrædelse af husordenen.
Kommunen er forpligtet til at sørge for et midlertidigt sted at bo til dig, hvis du blevet akut boligløs og står uden mulighed for selv at skaffe tag over hovedet. Det kan være på et herberg eller et pensionat. Men det er dit eget ansvar at finde en permanent bolig.
For at sikre et tæt og effektivt samarbejde mellem Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Boligselskab afholdes hvert år et styringsdialogmøde. Mødet er et led i samarbejdet om at formulere fælles mål og skabe rammer for den almene boligsektor i kommunen. Og på mødet drøftes en række spørgsmål og emner, som kommunen eller boligselskabet finder aktuelle.
Referater af styringsdialogmøder
Mødet blev afholdt 19 december 2022.
Deltagere:
Vallensbæk Boligselskab (/KAB):
- Katja Adelhøj Lindblad-Clausen (formand, organisationsbestyrelsen VB)
- Helle Gimlinge (næstformand, organisationsbestyrelsen VB)
- Bo Mølgaard (kundechef KAB
Vallensbæk Kommune:
- Jytte Bendtsen (formand for Social- og Sundhedsudvalget)
- Colette Josiassen (Center for Teknik) (via Teams)
- Simon Bay (Social Service)
- Annie Ullum (Social Service)
- Julie Rothe (Direktionscenter)(referent)
Afbud: Lotte Houlind (Center for Børn og Unge, SSP)
1. Gennemgang af Dokumentationspakken (styringsrapport og afdelingsrapporter)
Der var med dagsordenen forud for mødet udsendt styringsrapport for boligselskabet og afdelingsrapporter for hver af de fire afdelinger. Vedlægges som bilag 1-5.
Boligselskabet knyttede nogle få kommentarer til materialet. Overordnet set ser det fint ud i selskabet og afdelingerne. Der er fokus på opsparing og henlæggelse til vedligeholdelse. Nye regler vedr. krav om ekstern granskning af vedligeholdelsesplanerne for alle afdelinger i almene boligorganisationer har generelt øget dette fokus. Granskningen imødeses uden bekymringer. At det generelt går godt, bekræftes af materialet.
Fra materialet kan følgende nævnes:
- Selskabet har fortsat fokus på mulighederne for konsolidering gennem nybyggeri og arbejder målrettet på at gennemføre de officielt udmeldte sparekrav i alle afdelinger, som forventes indfriet i 2022. Der er fortsat stor efterspørgsel på at bygge almene boliger – både ungdomsboliger, familieboliger og seniorboliger.
- Selskabet har fokus på at bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål
- Organisationsbestyrelsen drøfter løbende initiativer i forhold til renoveringer vedr. energi og bæredygtighed. Driftsudgifterne ligger under det forventede. Der er en positiv effektiviseringseffekt på godt 100 kr. pr. m2, svarende til ca. 8.500 kr. pr. lejemål pr. år
- Organisationsbestyrelsen har som mål, at alle afdelinger fortsat skal bidrage til effektiviseringen frem mod 2026. Det endelige mål er endnu ikke fastlagt af bestyrelsen. Egenkontrollen viser, at VB generelt har en god og effektiv drift og også formår at indhente de nødvendige besparelser. Der vil i den kommende periode særligt være fokus på at komme helt i mål med besparelseskravet for perioden 2022-26. Men da der samtidig er inflation og energikrise, skal der gøres en ekstra indsats for at holde huslejen i ro, da priserne generelt stiger – også på indkøb i boligselskabet til planlagt- og periodisk vedligeholdelse
- Der har været afholdt tilfredshedsundersøgelse blandt alle beboere. Tilfredsheden er generelt meget høj både med beboerdemokratiet, service fra medarbejderne og generelt med at bo i afdelingerne. Svarprocenten var 43
- I Rosenlunden er der mål om at øge henlæggelserne til vedligeholdelse. Der er gennemført renoveringer (eks. udskiftning af døre og vinduer), hvor afdelingerne har bidraget med en del penge for at udgå at optage realkreditlån med øget husleje for beboerne til følge
- Den eneste afdeling, der er ”rød” (har haft kritiske effektivitetstal de seneste tre år), er Stationstorvet. Det skyldes til dels, at afdelingen er ny, hvorfor der ikke er sparet så meget op endnu. Der arbejdes på at få afdelingen ensrettet med de andre afdelinger, budget- og driftsmæssigt. Der er fokus på driftsudgifter, herunder særligt besparelser på udgifter til energi. Varmen har været forkert indreguleret fra starten, og det er der rettet op på
2. Samarbejde mellem boligselskabet og kommunen mellem møderne
Kommunen ønskede en drøftelse af, hvordan samarbejdet kan optimeres mellem de årlige styringsdialogmøder. Hvordan får vi fulgt bedre op på aftaler og beslutninger, der skal udføres, m.v.?
Det blev aftalt, at der holdes et kort opfølgende møde via Teams ca. 2 måneder efter styringsdialogmødet. Deltagere er Bo og Julie og evt. andre fra kommunen.
På samme måde holdes et kort møde inden sommerferien, forud for at budgetprocessen i boligorganisationen går i gang.
Julie indkalder til møderne. Bo er fast kontaktperson hos VB/KAB.
I referatet fra møderne tydeliggøres, hvis der er er aftalt opfølgning, og hvem der sørger for det.
3. Opfølgning på punkter fra sidste møde
- Møde mellem kommunen og boligselskabet vedr. affald
Møde er afholdt. Den nye indsamlingsordning fungerer nu.
Det gav anledning til en drøftelse af, at det generelt er et problem, at boligselskabet får besked om takststigninger for sent i forhold til selskabets budgetproces. Når stigninger ikke kan indarbejdes i selskabets budget, kan der ikke tages højde for dem ved huslejefastsættelsen. Prisstigninger pr. 1 januar 2023 nåede f.eks. ikke at blive indarbejdet i budgettet for 2023.
Kan kommunen varsle boligselskabet i bedre tid? For selskabet er det vigtigt at have kendskab til prisstigninger allerede i midten af juli af hensyn til budgetprocessen, der starter i august.
Kommunen er opmærksom på problematikken. Men det vil umiddelbart være vanskeligt at give besked så tidligt, fordi taksterne fastsættes som led den kommunale budgetproces, der kører sideløbende efter sommerferien.
En mulighed kan være, at kommunen giver besked, hvis det er kendt, at der er ”stigninger på vej”.
Det blev aftalt, som nævnt under pkt. 2, at der holdes et kort møde forud for sommerferien, hvor bl.a. dette kan vendes.
- Proces vedr. digital kommunal godkendelsesprocedure
Social Service er i dialog med KAB’s udlejningsafdeling om dette.
- Underskrift på dokumenter i forbindelse med beboerindskudslån
Ny procedure er iværksat efter aftale mellem Social Service og KAB’s udlejningsafdeling.
- Trafikale forhold i Firkløverparken
Se nedenfor under pkt. 4
- Ønske om fortov ved Højstrupparken
Ønsket er bragt videre til Vej og Park, men der er ikke afsat penge til det. VB bemærkede, at det er kommunen, der ejer arealet, men VB, der vedligeholder det.
- Model for optimeret samarbejde i forbindelse med renoveringsprojekter
På det seneste styringsdialogmøde blev det aftalt, at kommunen skulle vende tilbage vedr. en model for et bedre samarbejde, så svage borgere ikke kommer i klemme i forbindelse med renoveringsprojekter.
I forbindelse med et konkret renoveringsprojekt i Højstrupparken blev der i slutningen af 2021 holdt et møde mellem den projektansvarlige i KAB, entreprenørfirmaet og kommunens visitation. Center for Pleje og Omsorg har på baggrund af mødet udarbejdet forslag til en hensigtsmæssig proces og emner, der bør afklares. Forslaget vedlægges referatet som bilag 11.
Der var enighed om, at det er i alles interesse, at håndtering i forhold til beboerne, og særligt de svage, er vigtig. Og at forslaget rummer gode input til, hvad der skal gøres i processen, herunder:
- Afklaring af genhusningsbehov
- Information til borgerne
- Behov for ekstra/ændret hjemmehjælp afklares
- Behov for hjælpemidler afklares
- Besked til boligselskabet om, hvor der er særlige behov
Der bør i god tid inden projektets start være dialog/møde mellem kommunen og boligselskabet om disse forhold og findes hensigtsmæssige løsninger. Boligselskabet tager initiativet hertil.
Kontaktperson hos KAB: Bo. Kontaktpersoner hos kommunen: leder af visitationen (pt. er stillingen ubesat) og centerchef Susanne Ormstrup.
Opfølgning:
Julie vender tilbage med kontaktoplysninger, når stillingen som leder af visitationen er besat.
4. Trafikale forhold i Firkløverparken
Boligselskabet har forud for mødet fremsendt to forslag:
a. Forslag om ny indkørsel til Firkløverparken
Forlag vedrører ny indkørsel lige efter lyskryds til højre, så der kan laves ensretning rundt på p-pladsen ved de lige husnumre. Det vil øge trafiksikkerheden, som er særdeles udfordret, og give 6 ekstra nødvendige p-pladser, som er efterspurgt. Se bilag 7-8 (to illustrationer).
b. Vejbump på overkørsel i Firkløverparken
Kommunen har tidligere afvist at etablere vejbump på overkørsel i Firkløverparken. Boligselskabet ønsker, at det genovervejes. Det opleves fortsat, at der køres meget stærkt på strækningen. Kommunen har foretaget en hastighedsmåling, men kun over en weekend. Efter selskabets opfattelse er det ikke dækkende for situationen.
Der ønskes en ny måling, der laves over en hel uge.
Der var enighed om, at boligselskabet sender kommunen en ansøgning om, at der foretages ny hastighedsmåling, og at etablering af vejbump genovervejes med henblik på at sænke hastigheden af trafikken til området.
Opfølgning:
Det blev aftalt, at begge forhold beskrives og sendes som særskilte ansøgninger til kommunen, Vej og Park, vejogpark@vallensbaek.dk.
5. Trafikale forhold ved Stationstorvet (den nordlige del)
Boligselskabet foreslår ensretning af trafikken rundt på p-pladsen, da der ofte opstår farlige situationer med den megen trafik på pladsen.
Boligselskabet foreslår også opstribning af fodgængerfelt fra REMA1000 og hen under rampen.
Kommunen oplyste, at centerejeren allerede i efteråret sendte en ansøgning om ensretning, der er under behandling i Vej og Park. Politiet har givet samtykke til ny skiltning for ensretning. Kommunen undersøger status på ansøgningen.
Kommunen opfordrede boligselskabet til at sende en ansøgning om begge dele til Vej og Park, vejogpark@vallensbaek.dk.
Opfølgning (tilføjet efter mødet):
Stationstorvet er privatejet. Det er derfor politiet og ikke kommunen, der har kompetence til at godkende ensretning. Kommunen er bekendt med, at centerejer har fået politiets godkendelse til at etablere ensretning. Det må derfor forventes, at centerejer kommer til at etablere ensretning på området (ved opsætning af skilte).
En ansøgning fra boligselskabet til vejogpark@vallensbaek.dk bør derfor alene vedrører opstribning.
6. Ønske om at overtage/købe dele af kommunale arealer ved Højstrupparken
Boligselskabet ønskede at drøfte muligheden for at overtage/købe to kommunale arealer ved Højstrupparken.
a. matr. 7000ag og ”fortovet” matr. 7000bh langs beplantningen. Se bilag 9 (matrikelkort)
b. areal mellem Stationstorvet og Højstrupparken med henblik på at bygge et fælleshus til lejerne. Se bilag 10 (matrikelkort).
Vedr. a. Boligselskabet ønsker at der etableres fortov på arealet.
Vedr. b. Boligselskabet har et stort ønske om et fælleshus til Højstrupparken med plads til fælles beboeraktiviteter og ejendomskontor. Det vil kunne ske på areal a. bag Højstrupparken (som boligselskabet allerede selv vedligeholder) eller på areal b.
Boligselskabet blev opfodret til at søge kommunen om lov til at overtage arealerne. Ansøgning sendes til Direktionscentret, jur@vallensbaek.dk.
Opfølgning:
Boligselskabet sender evt. ansøgning til Direktionscentret.
7. Hjælp til at flytte til billigere bolig
Boligselskabet ønskede at drøfte, om der er mulighed for at hjælpe beboere med hurtigt at få en mindre/billigere bolig på grund af lejerens egen økonomiske situation i krisetiden.
Boligselskabet ønsker at etablere et akut ”fast track” i forhold til intern rokering. Det skal gælde for personer, der allerede bor i en af boligselskabets afdelinger og er udsættelsestruede, men kan blive boende, hvis de kan rykke internt til en billigere lejlighed.
Boligselskabet undersøger, hvordan en ordning vil kunne se ud, og om det vil kræve en fravigelse af udlejningsaftalen med kommunen.
Opfølgning:
Boligselskabet vender tilbage og sender evt. anmodning til Direktionscentret, hvis en ordning vil kræve fravigelse af udlejningsaftalen og dermed kommunens involvering.
8. Håndtering af hjælpemidler opsat af kommunen
Boligselskabet ønskede at drøfte håndtering af hjælpemidler opsat i lejemål af kommunen. Se bilag 11 (brev fra afdelingsbestyrelsen i Rosenlunden).
Der var enighed om, at der er behov for en god dialog mellem kommunen og boligafdelingernes ejendomskontor, når der skal sættes hjælpemidler op i lejlighederne og ikke mindst når de skal tages ned ved borgerens fraflytning eller død.
Opfølgning (tilføjet efter mødet):
Kommunens Center for Pleje og Omsorg oplyser, at der sondres mellem på den ene side større tekniske hjælpemidler, f.eks. loftslifte, dørtrin og døråbnere, og på den anden side greb, der monteres på væggen o.l.
De første skal efter reglerne tages ned af kommunen, der også skal sørge for retablering, hvis boligselskabet ønsker det. De sidste skal tages ned af borgeren, der også skal sørge for retablering. Det bliver borgerne oplyst om ved opsætningen.
Ved de større tekniske hjælpemidler kontakter kommunen altid ejendomskontoret og søger om tilladelse til opsætning. Tilsvarende kontakter ejendomskontorerne kommunen, når hjælpemidlerne skal tages ned igen. Oplevelsen fra kommunens side er, at ordningen og samarbejdet fungerer godt.
Opsætning af greb på f.eks. væggen skal der derimod ikke søges tilladelse til, og kommunen har ingen anledning til dialog med ejendomskontoret. Et opsat greb betragtes på samme måde som en opsat lampe el.l. Det vil altså ikke være kommunen, men borgeren selv eller pårørende, der skal kontaktes ved ønske om nedtagning og/eller retablering.
Kontakt hos kommunen vedr. tekniske hjælpemidler: 4797 4207 kl. 8.30-10.30 og pr. mail tekniskehjaelpemidler@vallensbaek.dk.
9. Kommunens opfølgning på borgere, der anvises en bolig
Boligselskabet oplever indimellem udfordringer med beboere, der er anvist en bolig af kommunen. Selskabet ønskede en drøftelse af, hvordan kommunen følger op på beboere, der anvises en bolig. Kan boligselskabet og kommunen gøre noget i fællesskab for at komme nabostridigheder og gener i dagligdagen til livs?
Der var enighed om, at det er hensigtsmæssigt at samarbejde mest muligt med henblik på at sikre et godt og trygt miljø i selskabets afdelinger og om muligt forhindre sager, hvor lejere må udsættes af lejemål, fordi de gentagne gange ikke overholder husordenen, er til alvorlig gene for naboer m.v.
Selskabet har mulighed for at sende en ”bekymringshenvendelse” til Social Service vedr. konkrete borgere. Social Service kan herefter følge op, evt. i dialog med afdelingen Voksensociale Indsatser, der ofte også vil kende de konkrete borgere.
Kontakt hos kommunen: cb@vallensbaek.dk.
Opfølgning:
Der er allerede dialog mellem boligselskabet og Social Service om nogle konkrete udfordringer.
10. Eventuelt
- Kommunen, Social Service, efterspurgte en liste over lejemål, hvor beboerne er anvist af kommunen, jf. almenboliglovens § 59. Kommunens egen liste er ikke opdateret, og det er hensigtsmæssigt at have et overblik over lejlighederne i forbindelse med fraflytning m.v.
Opfølgning (tilføjet efter mødet): Social Service og KAB er i dialog om dette. - Boligselskabet oplyste, at de har indgået aftale med en ekstern rådgivningstjeneste om gratis telefonisk rådgivning vedr. økonomi, som beboerne kan benytte sig af. Alle beboere har fået besked om ordningen, som lige nu er en forsøgsordning i KAB, som VB er med i.
11. Næste møde
Næste styringsdialogmøde holdes den 11. december 2023 kl. 9-11. Julie indkalder hurtigt til mødet. Julie indkalder også til de møder, der er nævnt ovenfor under pkt. 2.
Tilføjet efter mødet: Næste møde bliver den 12. december 2023 kl. 9-11. Der er indkaldt til et kort Teams-møde 8. marts og 21. juni.
Deltagere
Vallensbæk Boligselskab (/KAB)
- Preben Suhr Andersen (næstformand VAB)
- Jan Spohr (kundechef KAB)
- Bo Mølgaard (driftschef KAB)
Vallensbæk Kommune
- Jytte Bendtsen (formand, Social- og Sundhedsudvalget)
- Lotte Houlind (SSP)
- Simon Bay (Social Service)
- Julie Rothe (Direktionscenter)(referent)
Afbud
- Thomas Blaabjerg Lund (medlem af organisationsbestyrelsen VAB)
- Colette Josiassen (Center for Teknik)
- Annie Ullum (Social Servie)
1. Gennemgang af Dokumentationspakken (styringsrapport og afdelingsrapporter) (VAB/KAB)
Der var forud for mødet udsendt styringsrapport for boligselskabet og afdelingsrapporter for hver af de fire afdelinger.
Boligselskabet redegjorde med udgangspunkt i det fremsendte materiale for en række forhold. Bl.a. følgende:
- Overordnet er der tale om et veldrevet boligselskab med velfungerende afdelinger
- Ingen tomme boliger/ingen tomgang
- Økonomisk soliditet i afdelingerne
- Tilfredsstillende henlæggelser
- Ingen generelle problemer (f.eks. ikke sager i Beboerklagenævnet)
- Effektiv drift med fokus på at leve op til de centralt fastsatte besparelseskrav (aftale mellem BL, KL og Regeringen for 2014-20 og igen for 2020-26)
Mht. den effektive drift redegjorde boligselskabet for, hvordan der de senere år har været arbejdet med effektivisering for at opnå de centralt fastsatte besparelseskrav. Organisationsbestyrelsen har fastsat besparelser på 8,2 %. Arbejdet er gået godt, og målene er i vidt omfang allerede nået. Der arbejdes for at komme helt i mål.
Der er bl.a. arbejdet med:
- Intensivering af samarbejdet mellem ejendomskontorerne mhp. sparring, inspiration og udveksling af gode ideer
- Værktøj/maskiner drives i øget omfang af el og ikke benzin
- Rettidig omhu i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder
- Vedligeholdelsesfri løsninger
- ”Vild med vilje” (= mindre vedligehold)
Under drøftelsen af det fremsendte materiale blev bl.a. følgende emner også berørt:
- Boligselskabets mål- og handlingsprogram forlænges til 2025
- Målsætninger om sociale sammenkomster har været svære at opfylde pga. Corona de seneste år, men det forventes at komme i gang igen nu
- Udviklingen i Firkløverparken er i det store og hele tilfredsstillende, og der er ingen tomme boliger
- Notat om effektivisering/udviklingen i besparelsespotentiale
2. Affald – status på ændringer på affaldsområdet (VAB/KAB)
Der er kommet nye regler om affaldssortering, herunder om nye affaldsfraktioner. Emnet var også på seneste styringsdialogmøde.
Kommunen skal indføre nye indsamlingsordninger inden udgangen af 2022. Der er udarbejdet forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald, herunder om håndtering af nye fraktioner og nye tømmefrekvenser. Forslaget blev behandlet på det seneste møde i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, men blev sendt tilbage til forvaltningen mhp. belysning af konsekvenser for takster.
Regulativet afventer fornyet politisk behandling og kan derefter sendes i høring.
Kommunen vil tage initiativ til et møde med boligselskabet (og Vestforbrænding) om den nye ordning. Det blev aftalt, at kommunen kontakter Bo Mølgaard.
Boligselskabet ønsker møde og afklaring af ordningen inden sommer, sådan at evt. øgede udgifter kan indregnes i de kommende budgetter. I afdelingsbestyrelserne afholdes budgetmøder i august. Derfor ønskes afklaring inden.
Boligselskabet fremførte et ønske om at se på evt. effektiviseringsmuligheder, herunder muligheden for at slå flere fraktioner sammen, hvis modtageanlæggene kan håndtere det.
Opfølgning: kommunen kontakter Bo mhp. møde
3. Samarbejde om forhold for beboere i forbindelse med renoveringsprojekter (VAB/KAB)
Boligselskabet ønskede en drøftelse af, om samarbejdet mellem kommunen og boligselskabet i forbindelse med renoveringsprojekter kan optimeres. Der kan i en renoveringsperiode være behov for at lukke for vand, toiletter, køkkener m.v.
Det giver udfordringer for beboerne, der forsøges afhjulpet via opsætning af mobile toiletter m.v. eller genhusning, henvisning til dagcenter og andre midlertidige tiltag.
Boligselskabet varsler både beboere og kommunen, før projekterne går i gang. Og i et vist omfang bliver beboere informeret via kommunen, hjemmehjælpere m.v.
På trods af forudgående varsel og dialog med kommunen, oplever boligselskabet/entreprenører indimellem svage borgere, der har brug for hjælp til at håndtere den midlertidige situation. Der har f.eks. været eksempler på, at boligselskabet/entreprenører møder sengeliggende borgere, når en opgang skal lukkes af. Selskabet har brug for en kontakt ind i kommunen, når der konkret opstår behov for det.
Opfølgning: Kommunen vender tilbage vedr. en model for optimeret samarbejde og med kontaktoplysninger.
4. Opfølgning på digitalisering af kommunal godkendelsesprocedure i forbindelse med indflytning (VAB/KAB)
Emnet var også på seneste styringsdialogmøde.
Social Service oplever processen, når kommunen skal godkende nye lejere, som uhensigtsmæssigt tung. Kommunen foreslår derfor en smidigere proces, hvor en anmodning om kommunens økonomiske godkendelse sendes direkte fra KAB til kommunen (uden borgeren som mellemled). Og hvor kommunen får borgerens samtykke til selv at indhente oplysninger om indkomstforhold m.v.
Herlev Kommune har en lignende proces, der fungerer hensigtsmæssigt.
Det blev aftalt, at Social Service tager kontakt til KAB’s udlejningsafdeling og aftaler en sådan enklere proces.
Opfølgning: Kommunen vender tilbage, når en ny proces er etableret.
5. Henvisning af borgere fra KAB til kommunen (VK)
Social Service har oplevet en stigning i tilfælde, hvor borgere oplyser, at de er blevet henvist til kommunen, når de er utilfredse, f.eks. med aftalen om fleksible kriterier.
Der var enighed om, at det er uhensigtsmæssigt. Ansvaret for f.eks. aftalen om fleksible kriterier er fælles, og både boligselskabet/KAB og kommunen må stå på mål herfor.
6. Underskrift på dokumenter i forbindelse med beboerindskudslån (VK)
Social Service redegjorde for en uhensigtsmæssig sagsgang, når kommunen skal bevillige beboerindskudslån.
Når kommunen skal bevillige beboerindskudslån, skal fire lånedokumenter sendes først til borgeren og efterfølgende til KAB til underskrift. Det betyder at behandlingstiden kan være meget lang, specielt i sager med borgere der er har digitale udfordringer.
Social Service foreslår, at processen optimeres, f.eks. ved at KAB ikke får dokumenterne til underskrift.
Det blev aftalt, at Social Service tager kontakt til KAB’s udlejningsafdeling og aftaler en hensigtsmæssig proces. Julie sender mail fra huslejechef Mathias Løfgren videre til Simon.
Opfølgning: Kommunen tager kontakt til KAB.
7. Diverse fra afdelingerne (VAB/KAB)
- Firkløverparken, trafikale forhold. Der har været dialog med kommunen, Vej og Park, vedr. sikkerheden ved overgang af vejen Firkløverparken mellem de lige og de ulige numre. Boligafdelingen har sendt forslag til kommunen om hastighedsnedsættelse. Selskabet ønsker en status på dette.
Opfølgning: Kommunen vender tilbage.
- Firkløverparken, skiltning. Som omtalt på sidste styringsdialogmøde er der sat skilte op med maks. vægt ved indkørsel på 3.150 kg. Det afviger fra standarden, som er 3.500 kg. Afdelingen ønsker, at skiltningen laves om, så den svarer til standarden. Emnet tages op på et afdelingsmøde.
- Højstrupparken, etablering af handicappladser. Afdelingen er i dialog med Vej og Park om dette.
- Højstrupparken, ønske om fortov og/eller ”vild med vilje”. Mellem Højstrupparken og Højstrupvej er en strimmel jord, der er kommunens. Højstrupparken har fået sat hegn op i skellet. På afdelingens side er der plantet ”vild med vilje”. Afdelingen har et ønske om, at kommunen etablerer et fortov ud mod vejen. Beboere og andre går ude på vejen, og det er uhensigtsmæssigt. Evt. kan der også plantes ”vild med vilje” på kommunens side.
Opfølgning: kommunen giver ønsket videre til Vej og Park
- Stationstorvet, ”varmestue”. Afdelingen på Stationstorvet oplever indimellem, at unge mennesker tager ophold i trappeopgangen. De efterlader affald, men er ellers ikke til nogen videre gene for beboerne. Kommunen er via arbejdet med SSP godt bekendt med det. Kommunen foreslog opsætning af skraldespande.
- Stationstorvet, brandøvelser. Der har været afholdt flere brandøvelser på Stationstorvet.
- El-ladestandere. Boligselskabet har besluttet at opsætte i alt 12 el-ladestandere i afdelingerne. Selskabet betaler for etablering. Driften dækkes af beboernes brugerbetaling.
8. Eventuelt
- Kommunen efterspurgte en oversigt over boliger, hvor kommunen har anvist beboere, jf. almenboliglovens § 59.
- KAB vender tilbage herom.
- På lokalrådsmøde mellem kommunen og politiet oplyses, at trygheden generelt er høj i Vallensbæk.
- Underretninger vedr. børn og unge, jf. omtale på sidste styringsdialogmøde. Opgaven er som følge af ophøret af det forpligtende samarbejde ført tilbage til Vallensbæk. Underretninger skal derfor sendes til en ny postkasse: underretning@vallensbaek.dk
- Jytte Bendtsen påpegede, at der efter hendes opfattelse er meget pænt og nydeligt i alle boligselskabets afdelinger. Det er dejligt.
9. Næste møde
Næste møde blev fastsat til torsdag den 15. december 2022 kl. 14-16
Deltagere:
Vallensbæk Boligselskab (/KAB):
- Katja Lindblad (formand, VAB)
- Preben Suhr Andersen (næstformand, VAB)
- Jan Spohr (KAB)
Vallensbæk Kommune:
- Jytte Bendtsen (formand, Social- og Sundhedsudvalget)
- Colette Josiassen (Center for Teknik)
- Lotte Houlind (Center for Børn og Unge, SSP)
- Dorthe Søderberg (Social Service)
- Simon Bay (Social Service)
- Julie Rothe (Direktionscenter)(referent)
Referat:
- Gennemgang af Dokumentationsrapporten (styringsrapport og seneste regnskab) (VAB/KAB)
Forud for mødet var der udsendt en styringsrapport for boligselskabet og oplysningsskema for hver af de fire afdelinger (Højstrupparken, Firkløverparken, Rosenlunden og Stationstorvet). Rapport og skemaer offentliggøres som bilag til referatet.
Boligselskabet redegjorde med udgangspunkt i det fremsendte materiale for en række forhold. Bl.a. følgende:
- Overordnet er der tale om et veldrevet boligselskab med velfungerende afdelinger
- Der er god drift i alle boligafdelingerne
- Afdelingsbestyrelserne fungerer godt
- Afdelingerne, undtagen Højstrupparken, lever op til effektiviseringskrav i henhold til aftale mellem BL, KL og Regeringen. Højstrupparken har været lidt bagud i forhold til dette, men forventes at opfylde kravet i 2021.
- Firkløverparken: af oplysningsskemaet fremgår det, at udviklingen i beboersammensætningen fortsat ikke er blevet forbedret markant. Beboersammensætningen er et fokusområde hos organisationsbestyrelsen. Udlejningsaftalen er det primære redskab til at ændre dette. Boligselskabet holder en skrap kurs i forhold til husordenssager vedr. bl.a. chikane og dårlig opførsel (som generelt i alle afdelinger). Lejemål er blevet ophævet som følge heraf, og der anlægges sager ved beboerklagenævnet.
Et led i den nye udlejningsaftale, der er indgået mellem boligselskabet og kommunen, er, at kommunen ikke længere har anvisningsret til en bestemt procentdel af boligerne i afdelingen. Det skal sammen med andre tiltag bidrage til at vende udviklingen.
- Rosenlunden: det er sværere end tidligere at udleje ungdomsboligerne. Der er stor gennemgang. Emnet er omtalt nedenfor under pkt. 2.
- Status for kommunikation om ny anvisningsaftale m.v.(VAB/KAB)
Der er en vigtig informationsopgave i forbindelse med den nye udlejningsaftale mellem boligselskabet og kommunen. Ca. 40.000 personer er på venteliste og skal have besked om nye udlejningskriterier m.v. Erfaringsmæssigt skaber det et stort pres fra personer på venteliste, når der meldes nye kriterier m.v. ud. Det er derfor vigtigt at være tydelig i kommunikationen.
Der er pt. dialog mellem KAB og kommunen vedr. information til boligsøgende. Informationsmateriale skal gøres tilgængeligt på begge parters hjemmeside, og breve skal sendes til alle opskrevne. Materiale forventes at blive sendt ud og offentliggjort i starten af det nye år, sådan at udlejning efter aftalen kan ske fra 18. januar.
Boligselskabet oplyste, at det i forhold til tidligere har været vanskeligere at udleje de 12 ungdomsboliger i Rosenlunden. Der har været lille efterspørgsel og stor gennemgang. Organisationsbestyrelsen ønsker mere reklame for den gratis venteliste til boligerne, herunder i lokale og sociale medier og Vallensbæk NU.
Følgende blev bragt op i den forbindelse:
Stationstorvet har sin egen særskilte udlejningsaftale. Der er mange interesserede på ventelisten, men mange er ikke klar til at flytte, når de får tilbudt en lejlighed. VAB har derfor udvidet ventelisten i forhold til det, der står i aftalen. Det er kommunen indforstået med.
Jytte Bendtsen oplyste, at hun ofte får spørgsmål til, hvordan man bliver skrevet op. Det bliver man enten via boligselskabets eller KAB’s hjemmeside www.vallensbækboligselskab.dk eller www.kab-bolig.dk.
Der ønskes derfor tydeligere kommunikation omkring ventelisten på boligselskabets hjemmeside.
Opfølgning:
Kommunen sender KAB link til relevant side med information på kommunens hjemmeside senest 5. januar.
Tilføjet efter mødet: kommunikationen om udlejningsaftalen blev skrevet og koordineret mellem KAB og kommunen i januar som planlagt.
Vedr. ungdomsboligerne sender boligselskabet materiale til kommunen (Julie, jir@vallensbaek.dk), som formidles til Kommunikation. Kommunikation kan evt. bidrage til reklamering for boligerne.
VAB/KAB ser på muligheden for at oplyse tydeligere om ventelisten til Stationstorvet.
- Kommunens besigtigelse ved fraflytning af boliger som beboere er blevet anvist til af kommunen
Der er tale om opfølgning på styringsdialogmødet i 2019
Fra kommunens side opleves behov for at være tæt på processen, hvor en anvist borger skal fraflytte et lejemål. Kommunen ønsker, at der etableres en procedure, hvor kommunen inddrages, når der forventes fraflytningsafregning på over et vist beløb.
Kommunen vil i disse tilfælde gerne deltage i fraflytningssyn. En medarbejder fra Social Service vil kunne deltage med få dages varsel.
Opfølgning:
KAB og Social Service drøfter en sådan procedure, som iværksættes hurtigst muligt. Det er altid muligt for kommunen at deltage i syn ved fraflytning af anviste boliger. Social Service tager initiativet til drøftelsen.
I denne forbindelse blev også følgende emne drøftet:
Der er hvert år et mindre antal sager, hvor beboere sættes ud af deres bolig pga. manglende huslejebetaling.
Kan kommunen som led i en forebyggende proces blive inddraget tidligere, når manglende huslejebetaling risikerer at føre til ophævelse af lejemål og fogedudsættelse? Giver det mening at underrette kommunen tidligere, end det sker nu?
Det blev drøftet, om kommunen kan blive orienteret om manglende huslejebetaling allerede ved ophævelsesskrivelsen og ikke først ved fogedudsættelsen?
Kommunen vil i givet fald rette henvendelse af omsorg for familien. Der er ofte tale om familier, kommunen allerede kender, herunder familier med børn. Kommunen vil evt. kunne hjælpe familien med overblik over familiens økonomi og muligheden for at søge ydelser m.v. Kan kommunen evt. påtage sig at administrere beboernes huslejebetaling?
Flere andre kommuner har en sådan ordning, f.eks. Svendborg Kommune.
Opfølgning:
Kommunen (Social Service) går videre med dette og undersøger, hvad der er muligt, og hvordan et samarbejde med boligselskabet kan se ud. Social Service vender tilbage til boligselskabet.
- Arbejdsgangen i forbindelse med kommunal godkendelse af beboere
Kan arbejdsgangen forbedres/digitaliseres?
Boligselskabet har fokus på lejetab på grund af manglende udlejning.
Kan processen lettes, og kan den gøres lettere for kommende beboere? Det opleves som om, folk falder fra, når der skal søges godkendelse. Skabelonen til ansøgning opleves som dårlig.
Herlev Kommune har et godt system til dette, hvor et skema udfyldes digitalt af borgerne, og fornøden dokumentation kan tilknyttes og fremsendes.
Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen og KAB sammen etablerer et enkelt og brugbart system.
Opfølgning:
Kommunen/Social Service følger op på dette. Undersøger i den forbindelse, om der er muligheder for ansøgning via kommunens hjemmeside. Kommunen vender tilbage til boligselskabet.
- Affald og implementering af ny bekendtgørelse for ”9. og 10. fraktion” (VAB/KAB)
Boligselskabet står over for implementering af nye regler vedr. 9. og 10. affaldsfraktion (hhv. ?? og tekstiler) pr. 1. juli 2021 og 1. januar 2022.
Det øgede sorteringskrav medfører væsentligt øgede omkostninger for de enkelte boligafdelinger, bl.a. til indkøb af nye beholdere.
Hvornår og hvordan implementeres de nye krav mest hensigtsmæssigt? Og kan boligselskabet nå at få udgifterne med i budgetterne?
Det er vigtigt, at boligselskabet og kommunen er i dialog om dette.
Den nye affaldsbekendtgørelse er endnu ikke trådt i kraft. Men så snart den er på plads, taler kommunen med miljømyndigheden i Ishøj Kommune og Vestforbrænding.
Opfølgning:
Kommunen (Center for Teknik) tager initiativ til møde mellem kommunen og boligselskabet vedr. implementeringen.
Deltagere fra VAB/KAB er Katja, Jan og driftschef Bo (23324311).
- El-ladestandere (VAB/KAB)
Vallensbæk Boligselskab har påbegyndt drøftelse heraf og hører gerne om kommunens planer
Boligselskabet oplyste, at flere og flere beboere overvejer at købe el-biler. Selskabet overvejer at understøtte denne udvikling i afdelingerne ved at sørge for opstilling af el-ladestandere. Kan der findes en fælles løsning? Selskabet ønsker dialog om det.
Det blev nævnt, at borgmesteren har sendt brev med opfordring til private om at opstille ladestandere.
Opfølgning:
Kommunen (Center for Teknik) undersøger og vender tilbage med henblik på en dialog med boligselskabet om det.
- Input fra afdelingerne /
- Eventuelt
Her blev drøftet forskellige emner.
Hjælpemidler
Det sker, at beboere af kommunen visiteres til hjælpemidler, der sættes op i boligerne.
Det opleves uhensigtsmæssigt, at boligselskabet ikke orienteres om det. Boligselskabet ejer boligerne og har ansvaret for driften i det daglige.
Der er behov for en forretningsgang, hvor kommunen orienterer ejendomskontoret om opsætning af hjælpemidler inden opsætningen.
Opfølgning:
Hjælpemiddelcentret i Ishøj og afdelingernes ejendomskontorer skal sættes i forbindelse med hinanden, og der indarbejdes en hensigtsmæssig forretningsgang. (Julie)
VAB sender kontaktoplysninger vedr. ejendomskontorer til kommunen (Julie).
Handicapparkering
Det blev drøftet, hvem der etablerer handicapparkeringspladser – Ishøj eller Vej og Park.
Opfølgning:
VAB vender tilbage om, hvem Lone Christiansen i Højstrupparken har haft kontakt til.
Kommunen (Colette) taler med Vej og Park.
Trafik
Beboerne i Rosenlunden/Firkløverparken er glade for den omlægning af trafikken, der har fundet sted.
Cykelstien i lokalplan nr. 67 mangler en opkørsel på hjørnet ved Rosenlunden/Liljeparken.
Overkørsel ved Firkløverparken – her er behov for at tydeliggøre en overkørsel.
Opfølgning:
Boligselskabets driftsleder kontakter Vej og Park (Morten Pronk Jensen, mpj@vallensbaek.dk) vedr. de to sidstnævnte forhold.
Uhensigtsmæssig adfærd
På lukket vej ved Rosenlunden holdes ind imellem fest i weekenden. Efterfølgende flyder det med flasker og lattergaspatroner.
Forholdet kan anmeldes til politiet eller kommunens SSP-konsulent.
På Firkløverparkens p-plads opleves ind imellem hashhandel.
Forholdet bør anmeldes til politiet. Det kan ske som ”tip” via hjemmesiden politi.dk. ”Tip-politiet funktionen” via politi.dk er designet til især at blive brugt fra mobiltelefoner og er en nem måde via telefonen at tippe politiet om kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd i et lokalområde.
For tiden opleves der generelt større aktivitet blandt de unge om aftenen i gadebilledet på grund af Corona-situationen.
Opfølgning:
Kommunen (Lotte) vender tilbage vedr. muligheden for at kontakte Gadeteamet og muligheden for at tippe Vestegnens Politi. Lotte taler evt. også med Kommunikation om at udbrede kendskabet til muligheden for at tippe politiet.
Tilføjet efter mødet: Omtale af ”tip-politiet funktionen” kommer som nyhed på kommunens hjemmeside, i nyhedsbrev, i Vallensbæk NU og evt. også sociale medier.
Biodiversitet
Boligselskabet er ved at se på grønne områder, hvor der af hensyn til biodiversitet ikke skal klippes græs. Selskabet er i dialog med beboerne om det.
Skiltning i Firkløverparken
I Firkløverparken er der sat skilte op med maks. vægt v. indkørsel på 3.150 kg. Det afviger fra standarden, som er 3.500 kg. Afdelingsbestyrelsen ønsker, at skiltningen skal laves om, så den svarer til standarden. Det er afdelingsmødet, som kan træffe beslutning herom. Dette møde kan først holdes, når Corona-situationen tillader det.
Ros til afdelingerne
Jytte Bendtsen roste alle afdelinger for, at der er så pænt og velplejet. Det er en fornøjelse at komme i alle afdelingerne.
- Næste møde
Næste styringsdialogmøde afholdes den 13. december 2021 kl. 9-11.30.
Julie sørger for at indkalde.
Deltagere:
Vallensbæk Boligselskab (/KAB):
Katja Lindblad (formand, VAB), Marianne Vittrup (KAB) og Jan Spohr (KAB)
Afbud: Preben Suhr Andersen (næstformand, VAB)
Vallensbæk Kommune:
Jytte Bendtsen (formand, Social- og Sundhedsudvalget), Colette Josiassen (Center for Teknik), Lotte Houlind (SSP), Mia Harreschou (Jobcenter), Rasmus Møller (Jobcenter) og Julie Rothe (Direktionscenter)(referent)
1. Gennemgang af Dokumentationsrapporten (styringsrapport og seneste regnskab)
Forud for mødet var der udsendt en styringsrapport for boligselskabet og oplysnings-skema for hver af de fire afdelinger (Højstrupparken, Firkløverparken, Rosenlunden og Stationstorvet). Rapport og skemaer offentliggøres som bilag til referatet.
Boligselskabet redegjorde med udgangspunkt i det fremsendte materiale for en række forhold. Bl.a. følgende:
- Overordnet er der god drift i alle boligafdelingerne
- Firkløverparken, Rosenlunden og Stationstorvet overholder mål om, at regnska-bet ikke må afvige mere end 5 pct. fra budgettet. Højstrupparken afviger 6 pct., men det skyldes særlige forhold og er uproblematisk
- Der er fejl i tallene i diagram på styringsrapportens side 6. Tallene er er anført korrekt i kommentarerne under diagrammet
- Boligselskabet har indført en mere skrap kurs i forhold til husordenssager vedr. bl.a. chikane og dårlig opførsel. Lejemål er blevet ophævet som følge heraf, og beboerne er fraflyttet uden, at det har været nødvendigt at indbringe sager for Beboerklagenævnet eller boligretten. Det er tilfredsstillende.
- Der er fastsat mål om, at alle afdelinger opnår det tidligere udmeldte besparel-sesmål på 8,21% af driftsudgifterne. Målet er tæt på at blive nået. Højstruppar-ken forventes dog først at nå målet i 2021 på grund af forestående renoveringer
- I Højstrupparken forestår omfattende renovering af vandinstallationer og fald-stammer. Projektet er fremsendt til kommunal godkendelse (se under pkt. 8)
- I Rosenlunden forestår to slags renoveringsarbejde. Dels udskiftning af dræn på grund af vandskader som følge af konstruktionsfejl ved dræn/fundament og dels udskiftning af døre og vinduer. I første omgang udskiftes dræn
- Ved Firkløverparken er der indført 2-timers parkering for dem uden beboerkort (fri parkering) eller gæstekort (24 timer). Der tages højde for hjemmeplejens behov for at parkere
- Der indføres senere også parkeringsbegrænsning Højstrupparken. Begge parke-ringsordninger bliver både digitale og analoge af hensyn til beboerne
- Vedr. tidligere bekymringer omkring udviklingen i Firkløverparken er der udar-bejdet handleplan med to led. Dels hårdere kurs i forhold til husordenssager og dels arbejdes der sammen med kommunen på at revidere udlejningsaftalen. Det generelle indtryk er, at beboerne er rigtig glade for at bo i Firkløverparken. I maj 2020 kommer tal, som giver det sidste nye blik på beboersammensætningen i Firkløverparken
- Følgende blev aftalt:
- Kommunen undersøger, om parkeringsbegrænsning i Firkløverparken og Høj-strupparken er er problematisk i forhold f.eks. hjemmeplejen. I givet fald får kommunen særlige gæstekort
- Boligselskabet undersøger, om skiltning i forbindelse med parkeringsbegræns-ning overholder lovgivningens krav, herunder om politiet skal godkende skiltnin-gen
- Tilføjet efter mødet: Underretning vedr. parkering er sendt til Center for Pleje og Om-sorg.
- I øvrigt var der enighed om, at begge parter har fulgt godt op på aftaler fra sidste års møde. Med hensyn til en ny udlejningsaftale (vedr. bl.a. fleksible kriterier) er processen i gang, der har været flere møder, og der er aftalt møde igen i januar 2020.
2. Udlejningsaftalen på Stationstorvet
Siden etableringen af seniorbofællesskabet har der været en ”interesseliste” og ikke en egentlig venteliste.
Boligselskabet orienterede om, at dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Listen er for uforpligtende, og det kræver unødig administration og tid at finde frem til reelt interesserede, når der er ledige lejligheder. Der er i stedet behov for en almindelig venteliste.
Boligselskabet sender en anmodning til kommunen om at ændre udlejningsaftalen, så der etableres en mere hensigtsmæssig ordning. Sagen vil blive forelagt til politisk be-handling.
Boligselskabet orienterede om, at seniorbofællesskabet generelt set er en succes. Det går rigtig godt med de sociale aktiviteter m.v. Alderssammensætningen blandt bebo-erne er dog ikke så blandet i aldersgruppen 50+ som håbet. De noget ældre beboere er i klart overtal, og det vil være hensigtsmæssigt, at der flytter yngre beboere ind, der kan sikre en bedre aldersspredning af hensyn til behovet for ressourcer til at trække fællesskabet bredt i afdelingen. Fællesskabstanken fungerer bedst, hvis der er ressour-cestærke til at løfte en stor del af ansvaret.
3. Planer for affaldshåndtering, herunder det nye selskab
Der er mellem en række kommuner, herunder Vallensbæk, etableret et nyt kommunalt fællesskab, der skal håndtere indsamling af husholdningsaffald. Kommunen oplyste, at det ikke umiddelbart vil få betydning for beboerne. Det vil være de samme biler og de samme medarbejdere, og opgaven skal løses på sammen niveau.
Boligselskabet oplyste, at indtrykket er, at det går bedre på affaldsfronten (i modsæt-ning til tidligere år, hvor emnet har været på dagsordenen). Det skal gerne fortsætte.
Selskabets ejendomskontorer og beboerne skal fortsat kontakte Vestforbrændings kun-deservice ved spørgsmål m.v. Se evt. kommunens hjemmeside.
4. Beredskabet i fremtiden, herunder betyder det nye selskab på området ændringer?
Beredskabsopgaven løses fra 1. januar 2020 af det nye beredskab, Beredskab 4K. Den-nis Ottosen er ny beredskabschef. Det forventes ikke, at beboerne mærker ændringer. Beredskabet har fået hjemmeside: www.beredskab4k.dk
5. Orientering om trafikplanerne i Nord
Boligselskabet ønsker at se kommunens plan for ændret trafikafvikling i Vallensbæk Nord, herunder omkring Firkløverparken. Der har været holdt orienteringsmøde for grundejerforeningerne i nord, og afdelingsbestyrelsen i Firkløverparken var også re-præsenteret. Organisationsbestyrelsen har ikke været involveret, men er meget posi-tive overfor, at kommunen nu leder en stor del af trafikken ud af Firkløverparken bag om afdelingen. Boligselskabet tegnes udadtil af organisationsbestyrelsen og formands-skabet og ikke af de enkelte afdelingsbestyrelser, der ikke har kompetence til dette.
Kommunen oplyste, at planen bl.a. indeholder adgang til Kløvervænget og Kirke-bækskolen fra Gymnasievej. Det forventes at indebære mindre trafik ved Firkløverpar-ken.
Det blev aftalt, at kommunen sender planen til boligselskabet og fremover involverer boligselskabet organisationsbestyrelse/formandskab i disse processer fremover.
6. Muligheder for hjælp til plejekrævende/demente/ensomme beboere i seniorbofællesskabet
Anni Degn, kommunens demenskoordinator, deltog under dette punkt.
Boligselskabet orienterede om, at nogle ældre beboere i seniorbofællesskabet opleves som svage, begyndende demente og/eller ensomme. De mere ressourcestærke bebo-ere føler indimellem, at de har et stort ”nabo”ansvar, som de har svært ved at helt håndtere og leve op til. Det kan være svært at ”sige fra”. Der er behov for kontakt til kommunen og afklaring af, hvad kommunen kan yde af hjælp.
Anni oplyste, at bestyrelsen som alle andre kan rette en ”bekymringshenvendelse” til kommunen, hvis de mener, at en borgers liv og sundhed er truet. Sådan en henvendel-ser rettes typisk til Center for Pleje og Omsorg. Det bedste vil dog være, at bebo-ere/naboer taler med den relevante beboer selv og får pågældende til selv at søge hjælp og aktiviteter. Der er forskellige kommunale arrangementer for ældre, ensomme og syge, og der er også foreninger, der har arrangementer. Kommunen er gerne be-hjælpelig med orientering om arrangementer, kontakt til foreninger m.v.
Jytte Bendtsen orienterede om, at der er afsat penge af værdighedsmidlerne til tiltag i forhold til ensomme/demente generelt i kommunen. Der er også planer om at udvide åbningstiden på dagcentret i Højstruphave.
Det blev aftalt, at Anni mødes med afdelingsbestyrelsen og tydeliggør snitflader mellem kommunen, Ældresagen og andre aktører. Boligselskabet formidler Annis kontaktinfor-mationer til afdelingsbestyrelsen, der kontakter hende. Boligselskabets øvrige afdelin-ger får samme tilbud.
Anni Degn, demenskoordinator, ad@vallensbaek.dk, tlf. 4797 4118/mobil 5754 6024
7. Afvikling af § 59-boliger, herunder forretningsgangen når en beboer fra-flytter eller dør
Kommunen oplyste om behov for at blive inddraget tidligt i processen, når beboere, der har været anvist en bolig af kommunen, fraflytter eller dør. Det skyldes, at kommunen hæfter for udgifter efter fraflytning/dødsfald, hvis beboeren/boet ikke kan be-tale. Kommunen ønsker hurtig underretning og at være med ved fraflytningssyn. Der-ved bliver det nemmere at tage højde for udgifter i forbindelse med fraflytningen.
Det blev aftalt, at boligselskabet vender tilbage med forslag til en forretningsgang, hvor kommunen bliver inddraget på en hensigtsmæssig måde.
8. Eventuelt
Projekt i Højstrupparken
Projekt om renovering af installationer i Højstrupparken (nævnt under pkt. 1) forventes behandlet politisk i januar 2020
Sag i Planklagenævnet/skema C
Der udestår fortsat afgørelse i sag i Planklagenævnet vedr. inddækning af ventilation på seniorbofællesskabet. Det er problematisk, at kommunen af den grund endnu ikke har godkendt skema C/byggeregnskabet. I byggeregnskabet er der afsat en del penge til udskiftning af emhætter, men pengene kan ikke bruges, fordi skema C ikke er god-kendt.
Det blev aftalt, at kommunen går videre med ønsket om at godkende skema C, selvom sagen ikke er afgjort.
Erhvervsvirksomhed i boliger
Det har vist sig, at en del beboere driver enkeltmandsvirksomhed i boligselskabets bo-liger. Almene boliger må ikke anvendes til erhverv alene. Men efter lovgivningen og retspraksis kan boliger godt anvendes primært til bolig og derudover til erhverv. Orga-nisationsbestyrelsen har haft drøftelser om emnet og har vedtaget retningslinjer om det. Boligerne er for alle, også beboere, der driver erhvervsvirksomhed hjemmefra. Der må dog ikke være rum indrettet alene til erhverv. Og virksomheden må ikke være til gene for omkringboende. Der er taget højde for dette i reglerne, som boligselskabet har vedtaget. Boligselskabets holdning er generelt erhvervsvenlig.
Underretning vedr. børn
Det har i boligselskabet været drøftet, om man skal indgive underretning, hvis man er bekymret for børn i afdelingen. F.eks. børn af alkoholikere. Det kan holde beboere fra at indgive anmeldelse, hvis man skal opgive personlige oplysninger.
Kommunen oplyste, at man kan indgive anmeldelse anonymt til Ishøj Kommune (på Vallensbæk Kommunes vegne).
Tilføjet efter mødet: Underretninger kan sendes til underretninger@ishoj.dk, hvis de ikke rummer personlige oplysninger, eller indberettes på 43577578 (”StraXen”). Hvis de rummer personlige oplysninger, kan underretninger sendes via Digitalpost (e-boks) eller via selvbetjeningsløsningen: Underretning om udsatte børn/unge. Se evt. mere på Ishøj Kommunes hjemmeside.
Udestående vedr. skatteforhold i Firkløverparken
Kommunen har gennem nogen tid været i dialog med Vurderingsstyrelsen for at få be-skatningsgrundlaget på plads, sådan at kommunen kan genbregne grundskylden for Firkløverparken. Afklaring udestår fortsat, men kommunen presser fortsat på for en afklaring.
Tilføjet efter mødet: Der er dialog med Vurderingsstyrelsen, men en omberegning vil ikke kunne effektueres før efter nytår, da ejendomsskattesystemet er lukket på grund af den årlige genberegning af skatten for 2020. Kommunen forventer en genberegning i starten af det nye år.
Ønske om nybyggeri
Boligselskabet har ønske om at bygge flere almene boliger i kommunen. Der er fortsat et stort behov for almene familieboliger og seniorboligfællesskaber af almen karakter og dermed med en rimelig husleje. Selskabet har tidligere været til møde i kommunen om det, men kender ikke status.
Det blev aftalt, at kommunen vender tilbage med opfølgning på det nævnte møde.
Ny kontaktperson hos KAB
Jan Spohr overtager pr. 1. januar 2020 rollen som kontaktperson hos KAB efter Mari-anne Vittrup, der har fået andet job i KAB.
9. Næste møde
Mandag 14. december 2020 kl. 9-11.30.
Det blev aftalt, at kommunen allerede nu sørger for at sende mødeindkaldelse.
Tilføjet efter mødet: Indkaldelse til næste møde er sendt.
Deltagere:
Vallensbæk Boligselskab:
Katja Lindblad (formand), Peder Christian Kornum (næstformand i organisationsbestyrelsen + formand ved stationstorvet) og Marianne Vittrup (KAB).
Vallensbæk Kommune:
Jytte Bendtsen (formand, Social- og Sundhedsudvalget – repræsentant for KB), Colette Josiassen (Center for Teknik), Lotte Houlind (SSP), Mia Harreschou (Center for Beskæftigelse), Julie Iben Rothe (Direktionscenter) og Sindre Johnsen (Direktionscenter).
1. Gennemgang af Dokumentationsrapporten (Styringsrapport og seneste regnskab)
Marianne Vittrup (KAB) gennemgik den fremsendte dokumentationsrapport.
Katja Lindblad (Boligselskabet) gjorde opmærksom på, at man fortsat indarbejder de af Folketinget pålagte besparelser (for Vallensbæk Boligselskabs vedkommende 8,21% inden udgangen af 2020), og at man forventer yderligere besparelser til næste år, hvilket de har taget højde for.
Boligselskabet oplyste, at man er i færd med at implementere FN’s verdensmål i den daglige drift, hvilket blandt andet medfører større fokus på miljø og bæredygtighed.
Boligselskabet påpegede, at der fortsat afventer afklaring af sag om ventilationen ved boliger på Stationstorvet. Colette kunne i denne forbindelse oplyse, at sagen fortsat ligger til behandling ved Planklagenævnet, og at man har rykket for behandling. Det er tidligere aftalt med kommunaldirektør Anette Laustsen at afvente Planklagenævnets afgørelse, før der fortages yderligere i sagen.
Boligselskabet redegjorde for fordelingen i forhold til de anvendte udlejningsredskaber (venteliste, fleksible kriterier m.v.) og kunne i denne forbindelse oplyse, at styringsrapporternes angivelse af fleksibel udlejning er forkerte (lagkagediagrammet på side 6 i ”Styringsrapport for almen boligorganisation med egne boligafdelinger” er forkert). Der arbejdes stadig for at opdatere udlejningskriterierne.
Boligselskabet redegjorde herudover for specifikke forhold i de fire afdelinger. Der har været konstateret skimmelsvamp i gavlen i boliger ved Rosenlunden. Skimmelsvampen bliver løbende monitoreret og udbedret. Man mener ikke, at skimmelsvampen kan være forårsaget af det forhøjede grundvandsspejl.
Særligt i forhold til Stationstorvet kunne Boligselskabet oplyse, at det generelt går bedre i relation til diverse fejl og mangler.
Endelig kunne boligselskabet fortælle, at der pt. er en lang venteliste for Stationstorvet, hvor 448 personer er skrevet op til de 49 boliger.
2. Samarbejdet om den kommunale anvisning
Kommunen oplyste indledningsvist, at man har oplevet problemer med den nye arbejdsmodel hos KABs udlejning, hvor blandt andet mails ikke bliver ekspederet tilstrækkeligt hurtigt, og at man generelt oplever en lang sagsbehandlingstid hos KAB. Kommunen mener ikke, at den nye teamstruktur hos KAB virker optimalt. For kommunen fungerede det mere hensigtsmæssigt, da det var nogle få specifikke medarbejdere hos KAB, der havde dialogen med kommunen.
Herudover gjorde kommunen opmærksom på, at borgere nogle gange har får at vide, at sager om tildeling af vakante boliger afventer kommunen, hvilket ikke er tilfældet.
Kommunen gav herudover udtryk for, at det er problematisk, når/hvis en borger bliver sat ud af en lejlighed og samtidig får tilbudt en ny lejlighed på ventelisten.
Kommunen lovede at vende tilbage med konkrete eksempler på ovenstående forhold, som KAB kan følge op på.
Kommunen udtrykte behov for mere fleksibilitet i forbindelse med tildelingen af ledige lejligheder til kommunal anvisning, som der har været talt om på tidligere møder.
Boligselskabet nævnte, at en mere fleksibel måde at tildele boliger på kan blive en del af en ny udlejningsaftale, men at der ikke kan gennemføres ændringer i tildelingen uden en beslutning i boligorganisationen.
3. Udlejnings- og anvisningsaftalerne
(Pkt. 3 og 4 blev behandlet samtidig)
4. Beboersammensætningen i Firkløverparken og Højstrupparken
(Pkt. 3 og 4 blev behandlet samtidig)
Aftalen mellem kommunen og boligselskabet om de fleksible anvisningskriterier er udløbet og skal forlænges eller genforhandles.
Kommunen oplyste, at der ikke på nuværende tidspunkt er et politisk ønske om at ændre de fleksible kriterier.
Boligselskabet ønsker derimod at ændre kriterierne, hovedsagelig i Firkløverparken, hvor beboersammensætningen er ved at blive en udfordring. Det er boligselskabets opfattelse, at kriteriet om at have ”fast arbejde” i mindst 30 timer om ugen ikke virker efter hensigten, ligesom den kommunale godkendelsesordning ikke fungerer optimalt. Det opleves i nogle tilfælde som tvivlsomt, f.eks. om fremlagte lønsedler afspejler reelt arbejde.
Boligselskabet oplyste, at man oplever problemer med nogle beboeres overholdelse af husorden, og normer for adfærd og fællesskab i Firkløverparken. I denne forbindelse har man indført nultolerancepolitik og en opstramning i forhold til overtrædelse af husordenen. Der bliver om nødvendigt ført sager i Beboerklagenævnet.
I forhold til beboersammensætningen i Firkløverparken, ønsker boligselskabet at prioritere pensionister, folk med brug for tilgængelig bolig, unge og skilsmissefamilier. Det giver de nuværende fleksible kriterier ikke mulighed for. Derfor ønskes disse ændret. Hvordan en ændring af kriterierne kan se ud, og hvordan de prioriterede målgrupper kan afgrænses, må drøftes mellem kommunen og boligselskabet.
Boligselskabet gav udtryk for, at de ønskede et møde med kommunen om de fleksible kriterier med henblik på at finde en løsning, hvor der kan fokuseres på blandt andet ældre, pensionister, evt. handicappede.
Et alternativ kan være at indføre kommunal anvisning i Firkløverparken, hvor boligselskabet og kommunen aftaler kriterierne. Der kan aftales, at anvisningen kan være eks. 50-100%, samt at den boligsociale anvisning suspenderes i en periode.
Boligselskabet påpegede, at man bør være opmærksom på, at ændringer ved Firkløverparkens beboersammensætning kan påvirke Højstrupparkens beboersammensætning. Det er vigtigt, at beboere med udfordringer ikke placeres i samme opgang. Det bør der arbejdes videre på at tage højde for fremover.
Colette spurgte ind til, hvorfor Højstrupparken er mere velfungerende end Firkløverparken. Boligselskabet og KAB mener, at det kan skyldes, at Højstrupparken er et ældre boligområde, der er mere veletableret og beboerne har boet her længere.
Det blev aftalt, at der snarest muligt af kommunen indkaldes til møde mellem boligselskabet og kommunen om forhandling af ny udlejningsaftale. Boligselskabet drøfter i mellemtiden ønsker til en ny aftale. og forbereder en handlingsplan og relevante data til mødet.
En ny aftale vil efterfølgende skulle godkendes af henholdsvis boligselskabet og kommunen/kommunalbestyrelsen.
5. Den kommunale godkendelsesordning
Efter boligselskabets opfattelse fungerer den økonomiske del af kommunale godkendelsesordning ikke optimalt. Det opleves i nogle tilfælde som tvivlsomt, f.eks. om fremlagte lønsedler afspejler reelt arbejde
Kommunen har ikke hidtil undersøgt validiteten af fremlagte lønsedler, men alene tjekket de økonomiske oplysninger.
Kommunen spurgte ind til, om KAB undersøger validiteten af fremlagte lønsedler. KAB og boligselskabet oplyste, at det ikke er muligt, da KAB ikke har adgang til data om ansøgere. Det blev aftalt, at kommunen fremover i godkendelsesordningen undersøger validiteten af fremlagt dokumentation for kriterierne.
KAB undersøger, om de kan tilpasse ansøgningsskemaet om boliggodkendelse.
6. Evt. beboermaksimum
Boligselskabet oplyste, at man har besluttet et beboermaksimum på 2 beboere pr. beboelsesrum. Det samme ser kommunen på i forbindelse med den kommunale godkendelse.
Boligselskabet ser gerne, at kommunen overvejer at benytte adgangen i boligreguleringslovens § 52 a-c til også at indføre beboermaksimum. Bestemmelserne giver kommunen mulighed for at indføre beboermaksimum, som (ud over ved indflytning) ikke må overskrides i boperioden, og som kommunen kan føre tilsyn med (bl.a. via samkøring af registre) og håndhæve.
7. Affaldssortering – og samarbejdet med Vestforbrænding
Boligselskabet gjorde opmærksom på, at Vestforbrænding ikke udfører deres arbejde tilfredsstillende ift. tømning af restaffald/husholdningsaffald.
Det blev aftalt, at KAB skal udarbejde en opgørelse af tømmefrekvens.
Boligselskabet/KAB samt øvrige boligselskaber i Storkøbenhavn oplever desuden store problemer med kundeservice hos Vestforbrænding. Det blev aftalt, at KAB sender oplysningerne til Colette, der følger op i forhold til Vestforbrænding. Det blev også aftalt, at boligselskabet samler erfaringerne med VF ind og sender til Colette. Fremover, når der er udfordringer med VF, sendes disse med det samme ind til Colette af boligselskabets driftschef Peter Lundgreen.
8. Trafikken omkring Firkløverparken – herunder de Blå Busser
Boligselskabet gav udtryk for, at handicapbusserne stadigvæk kører stærkt og uforsvarligt gennem boligområdet bag Firkløverparken.
Colette oplyste, at de trafikale forhold i området, herunder etablering af bump og parkeringsforbud, er tænkt med i den helhedsplan, der er under behandling i kommunen. Julie foreslog, at man under alle omstændigheder kan kontakte busselskabet med en officiel henvendelse fra kommunen. Julie er ansvarlig herfor. Boligselskabet påpegede at dette nu har været en udfordring siden 2010.
9. Parkering mv. ved Højstrupparken
Boligselskabet oplyste, at de oplever, at der er for få parkeringspladser ved stationen, hvorfor mange vælger at parkere på Højstrupparkens parkeringsplads, hvilket generer beboerne. Det blev foreslået, at man ændrer skiltningen til ”privat parkering” frem for ”forbeholdt beboere”. Det blev aftalt at gå tilbage til afdelingen og præcisere, at der ikke gøres mere.
10. Stationstorvet – samarbejde om ældre med behov for hjælp
Boligselskabet oplyste, at mange af beboerne i seniorbofællesskabet på Stationstorvet er gamle (også ældre end forventet ved etableringen af fællesskabet) Det giver et øget behov for syge-/hjemmehjælp mv., og at nogle beboere føler sig ensomme. Demens blandt beboerne er også et problem, og der er behov for at imødekomme demensproblematik.
Boligselskabet ønsker, at kommunen skal videreformidle ovenstående til forvaltningens sundhedsområde. Julie er ansvarlig for at formidle kontakt til relevante kolleger i forvaltningen. Peder Christian Kornum er kontaktperson i seniorbofællesskabet.
Boligselskabet oplyste, at det kan være problematisk, at mange gamle står forrest på ventelisten. Fællesskabets succes er afhængig af, at der også bor friske seniorer.
11. Mål- og handleprogram
Boligselskabet har udarbejdet udkast til et ambitiøst mål- og handleprogram, der står foran godkendelse. I programmet er der bl.a. fokus på vækst. Boligselskabet ønsker at bygge nyt, både i og uden for Vallensbæk. Boligselskabet undrer sig over, at man i kommunen prioriterer at lade private bygge seniorboliger, når de private ikke kan styre beboersammensætningen og i øvrigt ikke forpligter sig socialt eller miljømæssigt.
12. FN’s verdensmål
Efter opfordring fra BL, Boligselskabernes Landsforening, har boligselskabet arbejdet med FN’s verdensmål. Boligselskabet præsenterede en oversigt over, hvordan selskabet bidrager til at nå målene. Oversigten er ikke godkendt, men bliver fremsendt til kommunen, når den er.
13. Eventuelt
Som opfølgning på et ønske fra boligselskabet på styringsdialogmødet i 2017, havde Julie været i dialog med Ishøj Kommune vedr. nedtagning af hjælpemidler, når lejligheder bliver ledige. Hun fik oplyst, at der arbejdes på at fjerne hjælpemidlerne senest 3-5 dage efter, at en beboer er fraflyttet eller død. Nogle gange kan det dog være problematisk at få adgang til lejligheden.
Boligselskabet opfordrer til, at man kontakter ejendomskontoret ift. sådanne sager.
Boligselskabet gjorde opmærksom på, at Folketinget har vedtaget ”Ghettopakken”, hvorefter visse andre kommuner, herunder København og Høje-Taastrup, skal fjerne/nedrive en række almene boliger. Dette kan medføre tilflytning af borgere med almene boligbehov og således et øget tilflytningspres i kommunen.
Boligselskabet oplyste, at beboerne i Højstrupparken for nylig oplevede usædvanligt høje varmeregninger Det skyldtes en uretmæssig overdragelse af fjernvarmeforsyningen fra VEKS til Vallensbæk Fjernvarme Syd. Overdragelsen er nu udskudt til 2020, og beboere vil få en del af deres betaling tilbage.
Boligselskabet gav endelig udtryk for, at man ønsker mere fokus på bæredygtighedselementet ift. almene boliger og oplysning heraf. Lotte er ansvarlig for at videreformidle dette til skolerne.
14. Styringsdialogmøde 2019
Næste møde afholdes 16. december 2019 kl. 9-12. Det blev aftalt, at man til næste år skal lave dagsorden i bedre tid, sådan at styringsrapporten kan blive afstemt i sammenhæng hertil.
Møde hævet 11.10