Vederlagsfri tandpleje for 18 -21-årige
Folketinget har vedtaget en ændring i Sundhedsloven, så tilbuddet om gratis tandpleje for unge gælder frem til man fylder 22 år. Loven trådte i kraft d. 1. juli 2022. Unge mellem 18 og 21 år bliver derfor omfattet af gratis kommunal tandpleje.
Det vil sige, at hvis du født i 2004, er følgende gældende pr. 1. juli 2022:
- Du kan fortsætte i den kommunale tandpleje. Vi indkalder dig via e-Boks, som vi plejer.
- Du kan også vælge en privat tandlæge. Vi skal have besked om, hvem du vælger, og vi indgår derefter en aftale med den tandlæge, som du skal gå hos. Det er vigtigt, at du kontakter os, inden du starter hos din nye tandlæge.
- Hvis du allerede har valgt privat tandlæge, skal kontrakten fornyes når du fylder 18 år. Kontakt os for nærmere oplysninger.
Ordningen indfases løbende med en årgang ad gangen og vil være fuldt implementeret i 2025.
Følgende årgange vil blive omfattet:
2022: Årgang 2004
2023: Årgang 2004 og 2005
2024: Årgang 2004, 2005 og 2006
2025: Årgang 2004, 2005, 2006 og 2007