Tre erhvervsområder i vækst. Perfekt infrastruktur og ambitiøse politiske mål for erhverv gør Vallensbæk attraktiv for virksomheder.
Perfekt infrastruktur
Det er let at være virksomhed og kunde i Vallensbæk: Ideel placering midt i Storkøbenhavn med hurtig og nem adgang for bilister og pendlere via Køge Bugt motorvejen, Holbæk motorvejen og S-tog. Hovedstadsområdet med Københavns Lufthavn og resten af verden er lige om hjørnet. I 2025 står Letbanen klar med tre stationer i Vallensbæk.
Vallensbæk er en erhvervsvenlig kommune
Vallensbæk Kommune er en erhvervsvenlig kommune med plads til mange typer af virksomheder, og let adgang til kommunen. Vallensbæk har ambitioner for erhverv, hvilket også kommer til udtryk i vores udviklingsstrategi.
Det betyder, at der bliver arbejdet målrettet med at optimere forholdene for erhvervslivet i kommunen. Det kan du eksempelvis opleve, når vi hurtigt behandler dine byggesager og er nemme at komme i kontakt med.
Vi forsøger at fremme en attraktiv region med plads til erhvervslivet, og som er attraktiv for virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft. Det arbejder vi blandt andet med i vores samarbejde med Greater Copenhagen, som er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark inden for blandt andet sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme.