NYT: Virksomheder skal sortere husholdningslignende affald i 10 fraktioner
Ifølge den nye affaldsbekendtgørelse skal alle virksomheder sortere deres husholdningslignende affald senest ved udgangen af december 2022.
Husholdningslignende affald er affald, der i sammensætning minder om affald fra private husholdninger. I alt er der tale om 10 typer af affald (tekstilaffald dog først juni 2023): mad, rest, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, papir, pap, farligt affald og tekstilaffald. Det er virksomheden selv, der skal indgå aftale med en renovatør om afhentning af affald.
De nye krav til affaldssortering betyder, at virksomheder skal finde plads til flere affaldsbeholdere. Dette kan betyde en udvidelse af affaldsskur. Renovatørerne har flere forskellige størrelser af affaldsbeholdere, så der kan findes en løsning tilpasset den enkelte virksomheds behov. Er I flere virksomheder der ligger tæt på hinanden, kan I vælge at gå sammen om beholderne.
Affaldsbeholderne skal være mærket de nationale affaldspiktogrammer, som er med til at sikre strømlinet affaldssortering. Piktogrammerne kan hentes her.
Frit valg
Du kan som virksomhed frit vælge, hvem du vil aflevere genanvendeligt erhvervsaffald til.
Du kan finde registrerede transportører, godkendte indsamlere og genanvendelsesanlæg i Miljøstyrelsens Affaldsregister.
Hvis du er i tvivl om reglerne for håndtering af en bestemt slags affald, er du altid velkommen til at kontakte VESTFORBRÆNDING.
Aflever dit erhvervsaffald på genbrugsstationen
Du kan mod betaling aflevere erhvervsaffald på Brøndby Kommunes genbrugsstation eller en af de øvrige genbrugsstationer i Vestforbrændings område.
OBS:
Du må ikke aflevere:
- Madaffald og restaffald (dagrenovation)
- Medicinrester
- Kanyler og lign
Her kan du få yderligere information om betaling for brug af genbrugsstationen.