Herunder kan du finde forebyggende tilbud og rådgivning til at tackle forskellige former for begyndende mistrivsel eller vanskeligheder.
Hvem kan benytte tilbuddet?
Hvis dit barn har angst eller tendens til at bekymre sig meget, og er mellem 7 og 12 år, så kan du få hjælp i tilbuddene FÅ STYR PÅ angsten og Cool Kids.
Her kan børn og forældre lære at håndtere angst og svære bekymringer ved brug
af specifikke redskaber og metoder. Tilbuddet henvender sig til familier, der bor i
Ishøj og Vallensbæk Kommune og er gratis.
Hvad består tilbuddet af?
Cool Kids
Forløbet er gruppebaseret angstbehandling. Gruppen består af 8 børn samt deres forældre, samt to til tre behandlere.
Forløbet består af 10 sessioner af 2 timers varighed. Forsamtale afholdes løbende (fysisk fremmøde).
FÅ STYR PÅ angsten
Forløbet er forældrebaserede workshops, hvor du som forælder bliver klædt på til selv at håndtere og behandle dit barns angst. En gruppe består af 8 forældrepar, samt to behandlere.
Forløbet løber over 10 uger. Det består af 2 workshops af 2 timers varighed, og der vil derimellem være hjemmearbejde. Barnet deltager ikke i de 2 workshop. Forsamtale afholdes løbende (telefonisk).
Hvordan kan jeg få kontakt?
Hvis du er interesseret i tilbuddene, skal du downloade det nedenståede henvendelsesskema og spørgeskema og udfylde det.
Hvis du bor i Vallensbæk Kommune, skal du sende det til Vallensbæk Kommune via eboks eller borger.dk. Vælg: Generel henvendelse til Vallensbæk Kommune og skriv i emnefeltet: Angstforløb att: Sofie Højlund, Familie og Forebyggelse.
Hvis du bor i Ishøj Kommune, skal du sende det til Ishøj Kommune via eboks eller borger.dk, og under modtager skal du vælge underkategorien Center for Børn og Forebyggelse. I emnefeltet skal du skrive Angstforløb.
I er ikke garanteret en plads ved henvendelse.
Tilbagemelding vedr. optagelse vil ske løbende.
Jeres besvarelser vil blive anvendt til visiteringen, der sker samlet til de to forløb. I
samarbejde med jer vil de visiterende behandlere finde ud af, hvilket af de to forløb, der passer bedst til jeres behov. Forløbene bliver hurtigt fyldt, så henvend dig snarest muligt.
Download henvendelsesskema og spørgeskema
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
Som Vallensbækborger: Psykolog Sofie Højlund tlf: 20 22 56 98 eller behandler Tilde Jensen tlf: 24 88 09 02
Som Ishøjborger: Psykolog Johanne Sommer Wahlstrøm tlf: 20 43 39 77 eller psykolog Caroline Anne van Bronswijk tlf. 61 93 62 91
Hvem kan benytte tilbuddet?
SIBS er et gruppebaseret tilbud for børn og unge i alderen 8-16 år, som har en bror eller søster med særlige behov. Det vil sige et handicap, en diagnose eller andre udfordringer, som er indgribende i hverdagen.
Det barn, som deltager i SIBS, må ikke selv have et handicap/diagnose.
Hvad består tilbuddet af?
På et hold er der mellem 3 og 7 børn, som hver deltager sammen med én forælder.
Et forløb foregår over to dage (2-3 timer pr. gang) med en uges mellemrum. Vi mødes på Vallensbæk Rådhus.
Der bliver også serveret sandwich og drikkevarer.
Den første dag taler vi især om den diagnose, som broren/søsteren har. Den anden dag taler vi om de følelser, man kan have som søskende.
Udbyttet af tilbuddet kan være:
- At blive bedre til at tale sammen om de udfordringer, der kan være i hjemmet.
- Barnet bliver bedre til at fortælle om, hvordan han/hun har det med sin søsters eller brors diagnose.
- Forælderen bliver bedre til at anerkende og vise interesse for barnets spørgsmål og følelser som søskende til et barn med diagnose. Det kan gøre det lettere for jer at løse de konflikter, der kan komme i familien.
- At møde andre børn og forældre i samme situation. (Aldersforskellen mellem børnene på et hold er maksimalt tre år.)
Hvordan kan jeg få kontakt?
Tilmeld jer via nedenstående links.
- Brug dette link, hvis barnet har to forældremyndighedsindehavere . I starten af tilmeldingsproceduren skal du skrive cpr-nummeret på den anden forældermyndighedsindehaver, som vil blive bedt om at være medunderskriver.
- Brug dette link, hvis barnet har én forældremyndighedsindehaver
Har I spørgsmål til SIBS, er I også velkomne til at kontakte familierådgiver Reyhan Köse på tlf. 29 36 20 34. Hvis I har spørgsmål til tilmeldingsmodulet, er I velkomne til at kontakte udviklingskonsulent Louise Mølgaard Jensen på tlf. 47 97 42 57.
Hvem kan benytte tilbuddet?
Børn og unge, som har motoriske vanskeligheder.
Hvad består tilbuddet af?
Forløbet kan bestå af undersøgelse, vejledning og træning.
Der kan tilbydes forløb fra 3-10 gange.
Hvordan kan jeg få kontakt?
Tilbuddet kræver en indstilling fra en fagperson i kommunen, fx sundhedsplejerske, psykolog, familierådgiver eller tale-høre-konsulent. Du er velkommen til at henvende dig til de fagpersoner, der er tilknyttet dit barns dagtilbud eller skole.
Læs også mere om fysio- og ergoterapi til børn og unge her.
-
Familieliv
-
Strategier i institution, skole og fritid
-
Diagnosen
-
Støtte og netværk
-
Behandling
-
Pædagogiske metoder
-
Øjebliksbilleder og livsbetragtninger
Tilmeld jer her: https://selvbetjening.egki.dk/187/187-07112314583185
-
Typisk adfærd, når man har autisme eller ADHD – drenge/piger
-
Søvn, kost og skærm
-
Motivation og strategier
I starten af tilmeldingsproceduren skal du skrive cpr.nr. på den anden forældremyndighedsindehaver, som vil blive bedt om at være medunderskriver.
Brug dette link hvis barnet/den unge har én forældremyndighedsindehaver: https://selvbetjening.egki.dk/187/187-05102316325492