I Vallensbæk ønsker vi at styrke de gode oplevelser og sociale fællesskaber forbundet med måltidet.
Vi har samlet en række spisetilbud til dig som er 60+.
I Vallensbæk ønsker vi at styrke de gode oplevelser og sociale fællesskaber forbundet med måltidet.
Vi har samlet en række spisetilbud til dig som er 60+.
Caféen i Pilehavehus er åben for alle pensionister i Vallensbæk.
Caféen er for borgere, der ikke har brug for hjælp til at spise.
Caféen er åben mandag - fredag og søndag kl. 11.30-13.30. Der serveres varm ret til 30kr. og smørrebrød koster 10kr./stk.
Frokost bestilles senest dagen før på caféens tlf.nr.: 4797 4938
Månedens menuplan kan hentes i caféen på Pilehavehus.
Cafeen I Pilehavehus, Løkkekrogen 3-5, 2625 Vallensbæk
Mangler du nogle at spise med, og har du lyst til nye fællesskaber? Kom og nyd en let anretning og hyggeligt samvær. Du kan evt. tage en pårørende med.
I samarbejde med frivillige fra menighedsplejen er ”Søndagsfrokost” et fællesskab til de borgere, som mangler nogen at spise med. Tilbuddet gælder alle borgere i Vallensbæk. Søndagsfrokost tilbyder en aktivitet i weekenden, hvor mange af de kommunale aktiviteter ellers holder lukket. Der er fokus på samvær på tværs af aldre og på tværs af frivillighed.
Du behøver ikke tilmelde dig, men kan blot møde op på dagen. Vi vil gerne hjælpe dig med transport, hvis du er gangbesværet. Du kan høre mere om tilbuddet og datoerne ved at kontakte menighedsplejen.
Sognegården, Kirkebakke Allé 9 - 2625 Vallensbæk
Frokostmatiné i cafeen i Pilehavehus
Er du pensionist i Vallensbæk?
Kom til hyggelig frokostmatiné med underholdning i cafeen i Pilehavehus.
Billetpris 75 kr. for hovedret og en dessert med en øl/ sodavand og kaffe + the Billetter kan købes dagligt i cafeen mellem kl. 11.30-13.30, i Kultur -og Borgerhuset samt Korsagergård.
Et tilbud til dig som ønsker at deltage i et madspisefællesskab på tværs af generationer med andre ældre og børn fra 6.-7. klasse i Vallensbæk.
Arrangementerne afholdes i skolekøkkenerne på alle folkeskoler og består af en fælles snak om ”gammeldags mad”, tilberedning af et frokostmåltid samt fællesspisning. I mødes 2 gange.
Der er plads til ca. 10 ældre til hvert arrangement og ca. 20 børn fra 7.-9. klasse.
Undervisningsmetoden i ”Mad i generationer” er anerkendelse, god stemning og lette fif og fi-duser i køkkenet, som danner rammerne for et lærerigt køkkenfællesskab. Forløbet varetages af en sundhedsfagligmedarbejder og en lærer.
Kan du ikke længer selv lave mad er du stadig velkommen til at deltage og bidrage med din livshistorie og viden om madlavning samt hjælpe med små opgaver mm.
Ønsker du at tilmelde dig kontakt:
Center for Sundhed Kultur og Fritid
I Seniorhuset på Korsagergård kan du tirsdag, onsdag og torsdag kl.12.00 deltage i fælles frokost.
En gruppe frivillige bruger af seniorhuset, tilbereder en let frokost bestående af en salat og brød. Det koster 20 kr. at spise med.
Du tilmelder dig ved at kontakte Seniorhuset senest dagen før inden kl.11.00 på Tlf: 4364 6029 eller E-mail: marr@vallensbaek.dk
Seniorhuset Korsagergård, Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk
Kig forbi fredagscaféen til en kop kaffe, til dagens avis, for at bytte en bog, eller for at få en hyggelig snak med de andre gæster i uformelle rammer.
Caféen er åben for alle. Den findes i Sundhedshus Nordmarken og holder åbent fredage fra klokken 10 til 12. Fredagscaféen drives af frivillige, der på skift tager tjansen med at åbne dørene, brygge kaffen og sætte gang i den hyggelige stemning.
Adressen er Tværbækvej 1, 2625 Vallensbæk.
Kig forbi og find ud af, om caféen er noget for dig - vi glæder os til at se dig!