Irene tog tiden tilbage

”Med tiden er det gået op for mig, at arbejdslivet kan få alt for meget magt over menneskers liv. Mit ærinde er at få andre mennesker til at lade være med at stresse sig ihjel. Jeg vil gerne vække tanken, at det skal være tilladt at sige, at det her er mit max. Hertil og ikke længere. Det er blandt andet derfor, min bog hedder MAX. Hvis jeg kan bevidstgøre flere mennesker om hastigheden i deres liv, så vil jeg være glad. 

Jeg har haft et rigtig travlt job som kommunikationschef hos Høreforeningen. Det var spændende, men hårdt. Vi kørte bare derudaf, og jeg havde rigtig mange dage, hvor det var mørkt, når jeg kørte på arbejde, og jeg først tog hjem, når solen var gået ned. Samtidig blev min mor meget syg, og hun sad alene i et stort hus her i Vallensbæk. Så jeg måtte tage mig af hende. Det var ikke en god kombination, og min krop begyndte at sige fra.  

Når jeg ser på mine børn, kan jeg blive meget bekymret. Fordi nu skal de ud og slås for anerkendelsen og fastansættelse. Derfor gør jeg enormt meget ud af at sige til dem, at uanset hvad de gør, så er de gode nok. Arbejdslivet skal ikke få for meget magt. I hvert fald ikke så meget, at man bliver syg af det.

Jeg har to gange før sagt mit job op, fordi jeg synes, det var for travlt. Men hver gang er jeg bare hoppet på en ny karrusel. Så i 2017 blev jeg freelancer. Og denne gang holdt jeg ved; Jeg tog tiden tilbage. Fordi da jeg kiggede ind i min mors øjne, da hun var ved at dø, kunne jeg se, at hun slet ikke var færdig med det her liv. Hvis man vil have livet til at gå hurtigt, skal man bare arbejde sig ihjel.  

I dag arbejder jeg i perioder; nogle måneder, når jeg skal lave blad, arbejder jeg meget, andre måneder arbejder jeg slet ikke. Den store forskel er, at jeg nu selv bestemmer min tid, og ikke længere er utilfreds med min tilværelse. Jeg er i 50’erne, og jeg troede, jeg var færdig. Men jeg er overhovedet ikke færdig. ”