Erhvervssammenslutningen og Roskilde Handelsskole tilbyder et EU-finansieret forløb til den lokale detailhandel, hvor du kan få hjælp til at digitalisere din butik – et forløb, der tager udgangspunkt i de udfordringer, der opstår med digitalisering.
Corona påvirker danskernes adfærd og økonomiske beslutninger, og derfor er endnu flere af danskernes indkøb rykket på nettet. Det er med til at udfordre de fysiske butikker, og derfor tilbydes forløbet nu.
Det er gratis at deltage i forløbet, men der skal minimum sættes 115 timer af til det.
Tilbuddet er både til de butikker, som kun har fysisk salg og de butikker, som allerede er online, men som gerne vil have viden og værktøjer til at øge væksten. Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed med en analyse af forretning og arbejdsgange og byder både på 1:1-sparring med erfarne konsulenter, workshops og netværksmøder.
For mere information og tilmelding skal du tage fat i en af nedenstående kontaktpersoner.
Charlotte Truelsen, Erhvervssammenslutningen, info@erhvervssammenslutningen.dk, tlf. 9339 0533.
Robert Erichsen, konsulent, xrer@kea.dk, tlf. 2129 9909.