Vallensbæk Kommune har udarbejdet en håndbog, der oplyser dig om dine muligheder og rettigheder som pensionist i kommunen. I bogen finder du svar på en række spørgsmål omkring pension og desuden oplysninger om Vallensbæk Kommunes tilbud til pensionister.
Du kan finde mange forskellige oplysninger i Pensionisthåndbogen, fx om boligydelse, kørsel, sygdommen demens og sundhedstilbud. Brug håndbogen som en form for opslagsværk til, hvor og hvordan du finder mere viden om det område, der har din interesse. Der er forsøgt at give en så god og omfattende orientering som muligt, men der kan naturligvis stadig være noget, du ikke finder svar på. Så husk endelig, at du altid er velkommen til at kontakte Vallensbæk Kommune på telefon 4797 4700.
Håndbogen er tilgængelig for afhentning i receptionen på Rådhuset, i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus og på Korsagergård.