Forfatteraften med Stine Askov

Forfatteraften med Stine Askov

Stærke værker om relationer og omsorgsarbejde 


Forfatteren Stine Askov stiller skarpt på aktuelle temaer, menneskelige relationer og sociale strukturer i samtiden. Med både humor og alvor skildrer hun vores adfærd og interaktioner.  

I 2022 fik Stine Askov sit gennembrud med romanen ”Nøjsomheden”, hvor hun fortæller kærlighedshistorien om Mona fra ghettoen og Nikolaj fra et akademisk miljø. I foråret udkom ”Varme hænder” om den intime og udfordrende relation mellem omsorgsgiveren og den, der skal modtage hjælp og omsorg fra en anden.  

I foredraget fortæller Stine Askov om sin baggrund som pædagog, der har givet inspiration til forfatterskabet og interessen for menneskelige relationer og for dem, der står i udkanten af fællesskabet.