Tryghed og tillid der hvor vi bor, er vigtigt. Derfor udarbejder Justitsministeriet hvert år en rapport over, hvor i Danmark borgerne føler sig grundlæggende trygge – og hvor de ikke gør. I Vallensbæk står det heldigvis rigtig godt til.
Hele 9 ud af 10 borgere føler sig grundlæggende trygge i sit nabolag. Det er den højeste score blandt alle kommunerne, der ligger under Københavns Vestegns Politi.
Faktisk er trygheden steget hvert eneste år i Vallensbæk siden 2019 fra 77,9 procent af borgerne, som føler sig trygge i deres nabolag, til de 90 procent i 2023.
- Det er dejligt at se, at vores samarbejde med politiet og de tryghedsskabende indsatser i kommunen over en årrække har givet pote og hjælper til at skabe et tryggere samfund for borgerne. Vi ønsker ikke kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og derfor vil vi stadig have fokus på det her område, siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen.
Vallensbækborgere har tillid til politiet
I forbindelse med at trygheden blandt borgerne er steget, så er tilliden til, at politiet vil hjælpe også høj. Ifølge undersøgelsen svarer 85 procent af Vallensbæks borgere, at de er trygge ved at de kan få hjælp af politiet. Tallet har de foregående år ligger på 86,6 og 86,2.
Pressefoto: Københavns Vestegns Politi