Hovedstadens Letbanes entreprenører skal have lagt asfalt i hellerne i krydset ved Vallensbæk Torvevej-Søndre Ringvej. Arbejdet er planlagt til at foregå udenfor myldretidstrafikken tirsdag den 25. juni og onsdag den 26. juni fra kl. 9.30-14.00 begge dage.
Asfalteringen vil nemlig foregå i fem faser. Hver fase tager i omegnen af 30 minutter. Der kan være midlertidigt lukket for nogle af svingbevægelser i krydset eller omdirigering af trafikken.
Færdes du i krydset, skal du derfor være ekstra opmærksom. Både som fodgænger, cyklist, bilist eller motorcyklist, da de midlertidige omlæggelser giver uforudsigelige bevægelser i trafikken.