Middag på terrassen? Tænd op i grillen og lav disse spyd med den perfekte friske salat til. Appelsinsalaten er både sød, saftig og med styrke fra rødløg og fedme fra pistaciekernerne. Spyddene kan også steges på panden (altså stegepanden, hilsen far).
Opskriften er til 4 personer.
Det skal du bruge:
Kebabspyd:
400 g hakket oksekød
½-1tsk Sambal Oelek
1-2 fed hvidløg
1 tsk. Salt
½ tsk. Peber
8 grillspyd – kan både være af træ eller metal
TIP: Hvis du bruger grillspyd af træ, så er det en god ide at lægge dem i blød i noget vand, så undgår du at de brænder.
Appelsinsalat:
3 Appelsiner
½ rød peberfrugt
½ rødløg
1 håndfuld pistacienødder
10-15 mynteblade
Dressing:
3 spsk. citron- eller lime saft
2 spsk. God olivenolie
1 spsk. honning
Lidt salt
Sådan gør du:
Kebabspyd:
- Find en skål og tilsæt kød, sambal oelek, presset hvidløg, salt og peber. Ælt farsen.
- Del farsen 8 portioner og form dem til lange ruller, kebabber, og sæt dem på et grillspyd.
- Pensel kebabberne med olie og grill dem i ca. 5 minutter på hver side. Det tager ca. 10 minutter i alt, før det er gennemstegt.
Tip: Hvis man ikke har en grill eller en grillpande, kan man sagtens bruge en almindelig stegepande.
Gode opgaver til Far og Barn
Barnet er fars-ansvarlig og ælter godt med de bare næver. Der er bagefter formes og pensles kebabspyd. Hjælper far hvis han ser træt ud.
Far tager sig kærligt af grillen eller panden og hepper på barnet.
Appelsinsalat:
- Skær skrællen af appelsinerne og skær dem i tynde skiver
- Hak rødløg, pistacienødder og mynteblade fint.
- Skær peberfrugten i fine tern.
- Put citronsaft, olie, honning og lidt salt i et tomt syltetøjsglas eller en ”shaker”.
- Ryst dressingen godt, og smag den godt til. Er den for sur? Eller for sød?
- Anret salaten ved at lægge appelsinskiverne ud på en flad tallerken.
- Fordel rødløg, pistacienødder, peberfrugt og mynte på appelsinen.
- Hæld dressingen over.
- Server salaten til en gang grillmad.
Tip! Når appelsinen skal skrælles, er det en god ide først at skære enderne af, og stille appelsinen med en af enderne på skærebrættet. Når den står fast, er det nemmere at skære resten af skrællen af ved at køre kniven fra top til rund – hele vejen rundt. Pas på, at der ikke er for meget af det hvide tilbage, da det er ret bittert.
Gode opgaver til Far og Barn:
Barnet piller pistacienødder, plukker mynte og ”shaker” dressingen.
Far skærer skrællen af appelsinen og hakker rødløget fint.
Vil du vide mere?
Kontakt Sune Hybel Olsen på suhol@vallensbaek.dk eller telefon 4797 4111
eller Stine Elmer Madsen på stema@vallensbaek.dk eller telefon 47974112