Brugen af teknologi skal give mening i hverdagen. Teknologi skal tages i brug, der hvor den rent faktisk kan gøre en positiv forskel, og det skal gøres med omtanke. Og der en række digitale redskaber, som kan understøtte nye kommunikationsformer, kreativitet, læring og skabertrang. Dem ønsker vores Center for IT og Digitalisering at stille skarpt på! Derfor er der planlagt en lang række workshops til dig.
Lær at bruge Kunstig intelligens (AI) kreativt og meningsfuldt i hverdagen
Du inviteres indenfor i kommunens MakerSpaces, som er kommunes kreative værksteder med digitale redskaber. Gennem to workshops kan du afprøve de mange muligheder som AI giver sammen med kommunens erfarne MakerPilot, Christoffer Lindved Dithmer. AI er en teknologi der muliggør maskiner til at simulere menneskelig intelligens. Kunstig Intelligens bruges f.eks. når du får forslag til, hvad den næste sang er du skal høre eller hvilken film du skal se på dine musik- og filmplatforme, på baggrund af, hvad du tidligere har set og hørt. Læs mere om de to forskellige workshops ved at følgende links nedenfor. Det er også derinde, du tilmelder dig via linket.
- Kunstig Intelligens #1 (d. 5. september 2023, kl. 15.30-17.30) (begrænset antal pladser - Først til mølle)
- Kunstig Intelligens #2 (d. 10. oktober 2023, kl. 15.30-17.30) (begrænset antal pladser - Først til mølle)
Aktiviteterne kræver ingen forudsætninger udover ønsket om at skabe sammen med andre.