'Frivillighed på Skoleskemaet' er for alle 8. klasser i Vallensbæk, og projektet er en årlig begivenhed i forbindelse med Vestegnens Kulturuge, hvor eleverne arbejder kreativt og undersøgende med idéudvikling og frivillige tiltag. Formålet er bl.a. at fremme elevernes viden om frivillighed, samtidig med at de lærer at brainstorme og være i en designproces.
Hver klasse udvalgte et designteam, som dystede om prisen for den bedste løsning eller den bedste proces efter en uge med kreativ designtænkning. Deres opgave var at udvikle idéer til et frivilligt adfærdsdesign i et naturområde i Vallensbæk.
Vinderen af bedste løsning blev "Naturdetektiverne" fra 8.B fra Pilehaveskolen, som havde det inspirerende slogan: "Natur, hvor hvert barn kan blomstre og vokse. Og vinderen af bedste proces blev drengene bag idéen "Lasertag" fra 8.B Egholmskolen, der drømte om at indføre lasertag i Strandparken.
Grupperne havde lavet en prototype, som de brugte til at pitche deres idé. Og netop det at
turde pitche en idé er et af omdrejningspunkterne i 'Frivillighed på Skoleskemaet'.
Dagen blev toppet med et magisk besøg af Anders Lassen, der tryllede med tal og fandt penge i citroner, mens dommerne voterede. En stor tak til dommerpanelet og til alle 8. klasser samt deres lærere for deres fantastiske engagement og kreativitet.
Hvert vinderhold har fået 2000 kr. til klassekassen, som kan bruges til sociale begivenheder i løbet af skoleåret.