Vallensbæk Kommune udarbejdede sin første Værdighedspolitik i 2016 og skal vedtage en ny Værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje i 2022, da det er det første år af den kommunale valgperiode.
Derfor inviterer Social- og Sundhedsudvalget alle interesserede til åbent dialogmøde om ny værdighedspolitik i Vallensbæk Kommune. Mødet finder sted den 25. april kl. 17.30 i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus Vallensbæk Stationstorv 40, 2665 Vallensbæk Strand.
Udvalget vil gerne drøfte ”Hvad er værdighed i ældrepleje?” og have input til temaerne i politikken som er:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- En værdig død
- Pårørende
- Ensomhed
- Værdige relationer
Tilmelding senest onsdag den 20. april til Mette Kristensen på mail: mkr01@vallensbaek.dk. Oplys venligst navn(e) ved tilmelding.
Der vil blive serveret en lille snack ved arrangementet.