![To børn sidder under et bordbænkesæt og smiler](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2024/institutionsbørn612.jpg&Width=768&Crop=5)
Hver tredje år undersøger Vallensbæk Kommune, hvordan I som forældre ser kommunens dagtilbud og skoleområdet. Og vi mangler din besvarelse på vigtige spørgsmål som:
- Hvordan oplever du indsatsen for at udvikle dit barns sociale kompetencer?
- Hvordan oplever du de fysiske rammer?
- Hvor tilfreds er du med dit barns faglige udbytte af undervisningen?
Alle skoleforældre har fået spørgeskemaundersøgelsen sendt i deres e-boks, mens alle børn i kommunens dagtilbud har fået det med hjem som et fysisk brev. Det tager max 10-12 minutter at svare, og deadline er forlænget til søndag den 19. maj.
Dit svar er vigtigt
Med 2.221 skolebørn og 1.173 børn i dagtilbud er det en stor undersøgelse, som bliver en vigtig målestok i udviklingen af kommunens børn- og ungeindsats.
Derfor har Center for Børn og Unge også lagt en ekstra gulerod ind og udlover 3.000 kr. til indkøb af legetøj til institutionen med den højeste svarprocent og 1.000 kr. til klassekassen til den klasse på hver af Vallensbæks tre folkeskoler, hvor svarprocenten er højest.
Undersøgelsens resultater kan du sidenhen læse på kommunens hjemmeside i efteråret 2024.