Igen i år deler Vestforbrænding gratis kompost ud. Komposten er lavet af det haveaffald, borgerne har afleveret på genbrugsstationerne og i haveaffaldsordninger igennem det sidste år. Når haveaffaldet omsættes til kompost, genbruger vi ressourcerne og fører næringsstofferne tilbage til naturen.
Det er Gemidan i Tulstrup der leverer komposten til genbrugsstationerne.
Kompost skal blandes med jord eller sand
Du kan for eksempel bruge komposten til græsplænen, dine plantebede eller i potteplanterne. Husk, at komposten er meget næringsrig og altid skal blandes med jord eller sand. Hvis du sår eller planter i den rene kompost, risikerer du at ødelægge planten og svide dens rødder.
Der vil løbende blive fyldt op med ny kompost. Du kan afhente komposten tæt ved Lundbækvej 7 - det er samme sted som sidste år.