![En pige og en dreng fisker efter krabber ved en mole. En far sidder på hug med dem.](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2024/-Havnens-Dag-krabbefiskeri.jpg&Width=768&Crop=5)
På Havnens Dag lørdag den 8. juni har Vallensbæk Havn arrangeret en masse sjove arrangementer for både store og små.
Tag børnene med og lån et fiskenet, krabbefiskestænger og spande, og prøv lykken som fiskere.
De lidt ældre børn kan komme ud at sejle i optimistjolle med sejlklubbens juniorafdeling, mens voksne og familier kan komme ud på vandet i skolebåde.
Dykkerne fortæller, hvordan det hele ser ud under vand og demonstrerer deres udstyr, og Kano og Kajak klubben giver prøveture i kajak. Politiorkesteret kommer og spiller, så det bliver en festlig dag på havnen. Alle er velkomne lørdag den 8. juni fra kl. 10-16.
Der er mulighed for at købe mad og drikke. Se det fulde program på facebook.com/Vallensbaekhavn