Lokalt kor har vokseværk

Når ’Baggårdens Stemmer’ synger – er det med glæde, med højt humør og i minde om dem, som de har mistet. Men vigtigst af alt er det i fællesskab.

Tirsdag aften emmer det af sang, latter og fællesskab, når ’Baggårdens Stemmer’ mødes i Helligtrekonger Kirke. Hvad der startede som et 10-mandskor, har på bare tre sæsoner vokset sig større – og består nu af 50 kordeltagere.

- Og antallet vokser stadig, da alle er velkomne, fortæller Oliver Stuhr, sognepræst og stifter af koret.

En social klub

Her klokken fem  er der stille i Vallensbæk Landsby. Solen er ved at gå ned, men i Sognegården, bag kirken, er der tændt for både lys og den gode stemning, og man kan høre latter og småsnak. Her står medlemmerne af koret samlet i mange forskellige grupper og taler om alt imellem himmel og jord. De fleste har en kop kaffe eller ’ugens varme kakao’ og et hjemmelavet navneskilt.

- Navneskiltet er til for, at man kan huske alles navne. Der kommer hele tiden nye medlemmer, så det er lidt svært at lære alle de nye navne så hurtigt, griner en ældre, men storsmilende dame.

Hun fortæller, at hun har en af hendes kære liggende på kirkegården lige overfor kirken – men at hun tager toget hele vejen fra Lyngby hver tirsdag for at være med i koret. Det har hun gjort næsten siden koret startede.

- Det fantastiske er, at alle kan være med. Det kræver ingen optagelsesprøve som i andre kor, og så er det gratis. Man kommer bare, og så er det sociale samvær bare fantastisk, fortæller hun.

Musik med mening

Og det var da også hele grundlaget for at starte koret op, fortæller Oliver Stuhr. For hvad der skulle have været en sjælesorgsgruppe blev i stedet for erstattet med sang.

- Dem, som kommer, har mistet nogle, så de kommer for at muntres op. Musikken er blot en anledning til at mødes. En slags klub med fokus på det sociale.

Baggårdens Stemmer mødes, fra 18-19.30, hvor de synger alt fra den danske sangskat. Anne Linnet, Kim Larsen og hittene fra Højskolesangbogen er blandt andet at finde i deres repertoire. Men det vigtigste er, at sangene har et budskab, som man kan stå inde for. At de er dybsindige, fortæller Oliver Stuhr.

To personer kommer ind ad døren. Det er de nyeste medlemmer af koret: to flygtninge fra Ukraine som er flyttet til Vallensbæk for nyligt. De har meldt sig til for fællesskabets skyld – og fordi de havde et ønske om at lære de danske sange at kende.

- Jeg har tilbudt, at vi kunne synge engelske sange også, men det vil de ikke høre tale om, fortæller Oliver Stuhr, som nævner, at det er lige dele modigt og fantastisk, at de har lyst til at være med for at styrke deres læring om det danske sprog.

Snart har de to sluttet sig til resten af gruppen, og her bliver der talt lidt om den kommende uges planer, inden alle kaldes til at gå i samlet flok til Helligtrekongers Kirke for at synge.

Aldersmangfoldighed

I 'Baggårdens Stemmer' er der plads til alle, uanset om du er i tyverne, eller har rundet de halvfjerds. Det, der gør koret specielt, er, hvordan folk fra forskellige generationer mødes og deler deres glæde for musik. Det handler ikke kun om at synge, men om at lære hinanden at kende og skabe venskaber på tværs af aldre.

Det er noget særligt at se unge mennesker grine og snakke med dem, der har levet et stykke længere. De yngre får et indblik i livserfaringer, mens de ældre får en chance for at mærke ungdommens energi og friskhed.

- Det er som om, at når vi synger sammen, forsvinder aldersforskellene, og vi er bare ét stort, glædeligt fællesskab, fortæller et kormedlem, inden de går i gang med at synge.