Gennem ophold og aktivitet i naturen, kan du opleve en positiv effekt på dit humør og din fysiske og mentale sundhed. Er du ramt af en kræftsygdom, så kan forløbet give dig en tiltrængt pause, hvis du er i gang med behandling eller hvis du oplever senfølger efter dit forløb.
I løbet af fire tirsdage i efteråret vil vi sammen bruge 2,5 time ude i de grønne områder i Vallensbæk. Her sætter vi fokus på aktivitet og bevægelse, hvor du bliver guidet igennem forskellige sanse- og opmærksomhedsøvelser.
Undervejs er der tid til at hygge ved bålpladsen og tale med de andre deltagere og underviserne. Det er også muligt at få tid på egen hånd.
Hvis du gerne vil deltage i forløbet, skal du kunne være udenfor i 2,5 time i al slags vejr samt gå 2-3 km i ujævnt terræn.
Vi mødes følgende dage: 13/9, 20/9, 27/9 og 4/10 kl. 10-12.30.
Hvor vi mødes, får du at vide, når du tilmelder dig. Inden opstart bliver du inviteret til en afklarende samtale hos vores forløbskoordinator.
Hvis du har spørgsmål til ”Naturkræfter” eller tilmelding, kan du kontakte forløbskoordinator Ingrid Ahleson på tlf. 40141617 eller e-mail iba@vallensbaek.dk