For at følge grundigt op på borgerinddragelsen og koordinere de samlede idéer til anlægsloven, har kommunerne besluttet at revidere tidsplanen for moderniseringen af Strandparken. De politiske beslutninger er planlagt til sommeren 2023, og herefter sendes det samlede input til den ansvarlige minister.
I september 2022 indgik de 5 kommunalbestyrelser og byråd i Brøndby, Greve, Ishøj, Hvidovre og Vallensbæk en principaftale med Indenrigs- og Boligministeren om en anlægslov, som skal bane vej for en modernisering af Strandparken. Kommunerne gennemførte i efteråret 2022 en proces med borger-, bruger- og interessentinddragelse om, hvilke anlæg og aktiviteter en modernisering kan favne. Dialogen og tilbagemeldingerne bliver nu bearbejdet internt i hver kommune og på tværs af kommunegrænserne i Strandparken.
Efter den nye regering er trådt til, er det Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm, som er ansvarlig minister for den kommende anlægslov. Det bliver det den nye styrelse, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som kommunerne skal samarbejde med om anlægsloven for modernisering af Strandparken.
Hvis du vil se den nye tidsplan og læse om moderniseringsplaner, så kan du følge med i den videre proces her på Strandparkens hjemmeside.