Vidste du, at pap der sættes ud til storskrald, skal bundtes med natursnor eller samles i en åben papkasse?
Lige nu har kommunen fokus på, hvordan pap er emballeret, når det er sat ud til storskrald. Dette er for at sikre den bedste genanvendelse af dit affald.
Nogle borgere har desværre oplevet at pap i plastsække ikke er taget med ved den seneste afhentning. Dette er beklageligt, da det ikke har været kommunikeret klart, at pap ikke må pakkes i plastsække.
Indtil den 1. oktober vil din skraldemand derfor lægge en seddel i din postkasse, hvis dit pap er pakket i en plastsæk. Efter den 1. oktober vil pap i plastsække ikke blive taget med, når din skraldemand kommer forbi.
Reglerne for kommunens affaldsordninger fremgår af regulativ for husholdningsaffald.