![Hånd holder en blyant. På bordet under en stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalget](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2024/Brevstemme_hånd_hvidbaggrund612.jpg&Width=768&Crop=5)
Europa-Parlamentsvalget foregår søndag den 9. juni 2024, men ved du allerede nu, at tante Odas runde fødselsdag både ligger i Vejen og kommer i vejen, kan du brevstemme inden valgdagen.
Brevstem i Kultur- & Borgerhuset
Du kan faktisk stemme i enhver kommune her i landet, men i Vallensbæk Kommune er der åbent for at brevstemme i Kultur-& Borgerhuset. Det foregår i åbningstiden med personlig betjening, som er:
- Mandag-torsdag kl. 11-19
- Fredag kl. 12-17
- Lørdag kl. 10-15
Hvis du vil brevstemme, skal du skal møde personligt op og medbringe gyldig legitimation såsom pas, kørekort eller sundhedskort. Sidste dag, du kan brevstemme, er torsdag den 6. juni.
Andre muligheder for at brevstemme
- Kommer du på Korsagergård, har du mulighed for at brevstemme der nu på tirsdag den 21. maj.
- Ældre, der bor på Rønnebækhus, Pilehavehus eller Højstruphave, kan også brevstemme der. Det foregår torsdag den 30. maj. Der bliver hængt et opslag op med mere information.
- Du kan også søge om at brevstemme i dit hjem torsdag den 30. maj, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan brevstemme i Kultur- & Borgerhuset eller i Seniorhuset Korsagergård – eller komme til dit valgsted på valgdagen. Se mere information om at brevstemme i eget hjem her. Sidst frist for at ansøge er tirsdag den 28. maj kl. 19.