I fredags blev der afholdt endnu en grundlovsceremoni på Vallensbæk Rådhus, hvor tre Vallensbæk-borgere og deres stolte pårørende deltog.
Borgmester Henrik Rasmussen bød de nye statsborgere personligt velkommen i en ceremoni, der markerede det store øjeblik, hvor de nu officielt kan kalde sig danskere. Ceremonien, der finder sted to gange om året, er en handling, hvor ansøgere, der opfylder kravene for at opnå dansk statsborgerskab, deltager.
En central del af grundlovsceremonien er, at de nye statsborgere skriver under på en erklæring og afslutter med et håndtryk af borgmesteren, som em symbolsk velkomst til det danske samfund.
Vallensbæk Kommune ønsker de tre nye statsborgere et stort tillykke med statsborgerskabet.