Det nuværende Seniorråd inviterer alle borgere til at komme til borgermøde med kandidaterne mandag d. 3. oktober kl. 15 i lokalet "Havet" i Kultur- og Borgerhuset. Kom og hør mere om, hvad de enkelte kandidater vil arbejde for og få mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne.
Hele ni kandidater har meldt, at de stiller op til de fire pladser, der skal besættes. Det er dejligt, at der er så stor interesse blandt de 60+årige for at deltage i demokratiet og være med til at sætte fokus på Vallensbæks 60+årige.
Valgmateriale på vej
Alle borgere som er 60 år eller derover, på valgdagen, vil i de kommende uger modtage et brev med valgmateriale, en kort præsentation af kandidaterne og en stemmeseddel.
Du kan se hvem kandidaterne er her: Kandidater til seniorrådsvalg 2023-2026
Husk at stemme!
Husk at stemme i god tid, så din stemme når frem med posten i tide - det kan tage 5 dage før et brev når frem.
Din stemme skal være modtaget på rådhuset senest d 18. oktober 2022.