Søndag den 5. juni hejste borgmester Henrik Rasmussen og formand for klima-, teknik- og miljøudvalget Jan Høgskilde det Blå Flag ved Vallensbæk Strand. Flaget signalerer ekstra god vandkvalitet og badeforhold.
På den solskinnende søndag dukkede flere gæster op for at se flaget blive hejst. Efter ceremonien blev dagen og flaget fejret hos Haveje Strandpark, som udleverede is, kaffe og andre forfriskninger til de fremmødte gæster.
Det Blå Flag bliver tildelt af Blue Flag International til strande og havne, som gør en ekstra indsats for miljøet. Som kommune med Blå Flag viser Vallensbæk et ønske om at støtte et miljømæssigt, bæredygtigt samfund, med plads til friluftsliv og natur til gavn for kommunes borgere og turister.