Med Vallensbæks kultur- og fritidstilbud har vi samlet nogle af de aktiviteter, der både styrker din fysiske form, din kreativitet, som skaber fællesskaber, og hvor du kan gøre brug af den skønne natur i Vallensbæk - en del tilbud finder sted i en begrænset periode, mens vi også har mange arrangementer, som gentager sig hvert år.
I Vallensbæk har vi en del faste kultur- og fritidsarrangementer. Der er Store Cykeldag, Sankt Hans, Gadekærskoncert, Vestegnens Kulturuge, Mosens Dag og Jul i Vallensbæk.
Kunst og kultur i Vallensbæk
I Vallensbæk har vi interessante kunstinstallationer og seværdigheder for enhver smag. Vores Kultur og Borgerhus er centrum for biblioteket og også kulturarrangementer som eksempelvis oplæg, Vesegnsdox og workshops. Tæt på Kultur og Borgerhuset ligger både kunsthallen DIAS og værket Gænger, som begge er et besøg værd – måske du allerede kender dem. Vallensbæk er også en af seks vestegnskommuner, som har en trækæmpe; Lille Tilde står nemlig i Vallensbæk Mose og skuer ud over vandet. Slutteligt er Vallensbæk også hvert år afvikler af Vestegnens Kulturuge hvor vi sammen med 5 andre kommuner sætter gang i kulturen med en masse arrangementer for alle borgere. Læs mere i nedenstående menu: