Næste ceremoni afholdes fredag den 20. september 2024 kl. 9.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du deltage i en grundlovsceremoni.
I Vallensbæk Kommune afholder vi to grundlovsceremonier om året.
Tilmelding til grundlovsceremonien
Mandag den 26. august 2024 er sidste frist for tilmelding til ceremonien.
Du kan kun tilmelde dig, hvis:
- du bor i Vallensbæk Kommune
- du er optaget på en lov om indfødsretsmeddelelse
- du har modtaget et brev om bl.a. grundlovsceremonien fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tilmelding via mail
For at tilmelde dig til ceremonien skal du sende en mail med navn og adresse til kommune@vallensbaek.dk.
I emnefeltet skriver du ”Tilmelding til Grundlovsceremoni”.
Tilmelding hvis du ikke er digital
Hvis ikke du kan tilmelde dig digitalt, kan du sende navn og adresse til:
Vallensbæk Kultur- & Borgerhus
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand.
Att: ”Tilmelding til Grundlovsceremoni”
Fremsend erklæring efter tilmelding
For at du kan deltage i ceremonien, skal du indsende ”Erklæringen til brug for afgivelse af oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold” til Udlændinge- og Integrationsministereriet.
Ministeriet skal have modtaget erklæringen senest 10 hverdage før tidspunktet for din deltagelse i grundlovsceremonien.
Grundlovsceremonien
Ved grundlovsceremonien skal du:
- medbringe gyldig legitimation med billede på
- skrive under på, at du vil overholde grundloven.
- give hånd til borgmesteren, og så overrækker borgmesteren dig dit statsborgerskabsbevis.
Ofte stillede spørgsmål
Herunder kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om grundlovsceremonien.
Andre spørgsmål
- Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Vallensbæk Kultur- & Borgerhus
- Du kan læse om afholdelse og deltagelse i en grundlovsceremoni i Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier på Retsinformations hjemmeside
- Du kan også læse mere om deltagelse i grundlovsceremoni på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside